Tyv stjal ti døre

Politiet rykkede ud til et usædvanligt tyveri på en landejendom i Herlufmagle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv indvendige døre, to udvendige og en dobbelt terassedør. Det blev udbyttet for en eller flere tyve, der var slået til mod en landejendom i Herlufmagle i går. Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mindes ikke at have hørt om dørtyve før.

Tyveriet blev begået mod et hus, som var under renovering. Derfor boede der heller ikke nogen på adressen, hvor der lige var blevet sat nye døre i.