Truede med at brænde avis ned

En 21-årig irakisk mand har ved retten i Næstved truet Sjællandskes reporter med at brænde avisen ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sjællandskes reporter var tirsdag til stede i retten i Næstved, hvor en 21-årig irakisk mand var tiltalt for at bringe en politibetjents liv i fare.

Under en pause henvendte den 21-årige sig til Sjællandskes reporter og fremsatte en trussel mod avisen:

- Hvis du skriver mit navn, så brænder jeg avisen ned, sagde han til reporteren.

Hvis du skriver mit navn, så brænder jeg avisen ned, sagde tiltalt til Sjællandske reporter.

Det skriver Sjællandske.

Den 21-årige mand blev i retten dømt skyldig i seks anklagepunkter, heriblandt et punkt som handlede om at bringe en politibetjents liv og førlighed i fare ved at forsøge at stikke af fra politiet i bil, mens en politibetjent hang fast i bildøren.

Strafudmålingen vil finde sted mandag. Anklageren går efter to til tre måneders ubetinget fængsel, og en ubetinget udvisning af Danmark.


Nyhedsoverblik