¨

Tre personer på sygehuset efter ulykke

Foto: TV ØST

To biler kørte søndag eftermiddag sammen i en rundkørsel ved Fuglebjerg. En person er fløjet til Riget, mens to andre er kørt til sygehuset med lettere skader.

Søndag eftermiddag kørte to biler sammen i en rundkørsel ved Fuglebjerg. Efterfølgende er en person fløjet til Rigshospitalet, mens to andre er kørt på sygehuset.

Uheldet skete, da en 29-årig mand var på vej ind i rundkørslen. I stedet for at bremse ramte hans fod speederen, så han med højere fart end beregnet kørte ind i rundkørslen og ramte en personbil med en 79-årig mand og hans hustru, hvis bil trillede rundt og landede på taget.

- Manden er fløjet til Rigshospitalet med blandt andet en punkteret lunge, mens hans hustru og den yngre mand er kørt på sygehuset til kontrol. De skulle dog ikke være kommet noget alvorligt til, siger Jens Frederiksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Rundkørslen har været lukket af en time under redningsarbejdet og efterfølgende en time mere, mens der blev ryddet op.

00:24 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App