Tog holder pause i 2 måneder

Lørdag starter det store sporarbejde på Lille Syd-banen mellem Køge og Næstved. Togpassagerer må i stedet med bus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag starter det store sporarbejde på jernbanen Lille Syd mellem Køge og Næstved.

Det store arbejde betyder, at der fra og med i dag ikke kører tog på strækningen de næste 2 måneder.

Det oplyser BaneDanmark og DSB.

Skinner skal udskiftes

Skinnerne, svellerne og sporskifterne på strækningen er i dårlig stand, og en stor del udskiftes i det store sporarbejde.

Og nu togene ikke kører, benytter BaneDanmark muligheden til at renovere en række broer og anlæg nær skinnerne.

I stedet for tog indsættes der busser på strækningen. Og det får konsekvenser for passagererne, blandt andet fordi busserne bruger længere tid på at komme frem end togene gør.

Første uge bliver den værste

Det betyder at man skal tidligere afsted om morgenen, og at man kommer senere hjem om aftenen, hvis man pendler på arbejde eller uddannelse i Køge.

Specielt i den kommende uge mellem 3. og 11. august kan det være problematisk at komme på arbejde, hvis man pendler mod København med tog fra Næstved Nord, Holme-Olstrup eller Haslev.

Der er nemlig også sporarbejde på S-togs-linjen, oplyser DSB. De opfordrer i stedet de rejsende til at rejse over Ringsted, hvis de skal mod hovedstaden. Det gør ikke billetten dyrere i perioden.

Togbusser stiller krav til rejsende

Perioden med togbusser får dog også en række andre konsekvenser for de rejsende.

  • Der er kun begrænset plads til barnevogne og cykler i Togbusserne.
  • Det er muligt at bestille handicapassistance til og fra Roskilde og Næstved. Kontakt os på 70 13 14 15 - tryk 6.
  • Du kan tjekke ind og ud med dit rejsekort i Togbusserne.
  • Klippekort skal du klippe i automaten på stationen.
  • Billet køber på i automaten på stationen. Det er ikke muligt at købe billet i Togbussen.

 Læs mere


Nyhedsoverblik