Til kamp mod stoffer i Næstved - forældre indkaldt til møde

Diskoteker og myndigheder i Næstved har indkaldt forældre til unge til møde i kampen mod narko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere myndigheder er gået sammen i kampen mod stoffer og har onsdag aften indkaldt bekymrede forældre til møde på Næstved Gymnasium.

Det er en gruppe af byens uddannelsestilbud, værtshuse, diskoteker, politi og frivillige, der står bag initiativet, som skal begrænse de unges brug, køb og salg af narko i Næstved.

- Vi vil rigtig gerne i dialog med forældrene. Vi har igangsat det her brede samarbejde under navnet Never zone, hvor vi laver en masse aktiviteter og indsatser, som skal forebygge unges brug af stoffer i nattelivet. Der er det relevant at inddrage de mennesker, der er omkring de unge, og her er forældrene selvsagt vigtige, sagde Sheila Vind, der er udviklingskonsulent hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, forud for mødet.

quote Jeg har nogle kammerater, som har været ude i noget lort

Mikkel Halbro, Næstved

Programmet for aftenen består af oplæg fra blandt andet politiet, byens restauratører og SSP, workshop for forældre samt input fra de unge.

Let adgang til stoffer i Næstved

Ifølge de unge selv har de nemt ved at få fat i stoffer i Næstved.

- Jeg har en ven, som han ville kunne kontakte. Han ville så få det videre derfra, sagde Liv Hornbek tidligere på måneden til TV2 ØST.

- Jeg ville skrive til en af mine venner, for de kender rigtig mange, der ville vide, hvor de skulle skaffe det fra. Jeg kunne nemt få fat i det, lød det fra Amanda Lilly Larsen.

VIDEO: Hør unge i Næstved fortælle, hvor nemt det er for dem at skaffe stoffer:

 

- Jeg har nogle kammerater, som har været ude i noget lort, så hvis det var, at jeg skulle bruge noget, så ved jeg, at jeg ville kunne ringe til dem, og så ville de godt kunne få noget frem til mig, fortalte Mikkel Halbro.

Mor måtte genoplive sin søn

TV2 ØST har tidligere fortalt om en mor, der måtte genoplive sin 17-årige søn efter en +16 fest på diskotek Crazy Daisy i Næstved.

Han og en anden ung mand på 16 år havde drukket drinks, som angiveligt var forgiftet med stoffer. Den ene blev afhentet af sine forældre, mens den anden blev fundet på gaden og hentet af en ambulance.

Maj-Britt Røhmer Olsens opslag om 17-årige Marco der har indtaget stoffer
Læs også
Mor til forgiftet teenager i opråb på Facebook: Det her kunne have kostet liv
Maj-Britt Røhmer Olsens opslag om 17-årige Marco der har indtaget stoffer
Læs også
Mor til forgiftet teenager i opråb på Facebook: Det her kunne have kostet liv

Det fik moren til 17-årige Marco til at lave et opråb på Facebook.

- Vores jul endte bestemt ikke som ønsket, men derimod som forældres største mareridt med en opringning fra Marcos kammerat om, at han var blevet dårlig til en 16 plus fest, skrev Maj-Britt Røhmer Olsen i et opslag på sin Facebook-profil den 27. december 2018 efter episoden.

- Mit budskab er nu kære forældre, tag endnu en gang en snak med jeres unge mennesker og advar dem om, at det er ekstrem farligt, hvad der er i omløb lige nu. Det her kunne have kostet liv.

quote Jeg føler, at vi har et stort ansvar, i og med at gæsterne jo kommer hos os

Simon Rubæk, medejer diskotektet Crazy Daisy

De to unge mænd blev indlagt på sygehuset i Slagelse, men blev efterfølgende udskrevet.

Crazy Daisy: - Vi har et stort ansvar

En af de fremmødte forældre til aftenens på møde på Næstved Gymnasium er Klaus Kastrup. Han tror, at problemet er større, at det bliver fremlagt på mødet, for ifølge hans børn kan de skaffe sig stoffer flere steder i byen.

- De fortæller mig, at der er langt mere bag skøjtebanen, bag Grønnegade, ved Rampen, parkeringshusene og så videre, er meget velbesøgt, og alle kender et nummer eller en Facebook-side, hvor de kan ringe og bestille, hvad de vil have, fortæller han.

Læs også
Storstilet narkohandel foregår ved højlys dag i Vordingborg
Læs også
Storstilet narkohandel foregår ved højlys dag i Vordingborg

Diskotektet Crazy Daisy i Næstved er også mødt op til aftenens møde for at diskutere, hvordan man ved en fælles indsats kan komme problemet til livs. De mener, at de som diskotek bærer et stort ansvar.

- Jeg føler, at vi har et stort ansvar, i og med at gæsterne jo kommer hos os. Hos os vil vi gerne have, at folk er trygge, og at forældrene kan sende deres børn afsted i byen og sove godt om natten, siger Simon Rubæk, der er medejer af diskoteket Crazy Daisy.

- Jeg tror på, at initiativer som det her er med til at gøre, at vi kan undgå stoffer i nattelivet, og det er derfor vi deltager. En del af det er, at vi fortsætter med de procedurer, som vi gør i forvejen, såsom adgangskontrol og rusmiddelpolitik, siger Alexander Slemming, der også er medejer af diskoteket i Næstved.

VIDEO: Hør SSP-konsulenten i Næstved Kommune give et par gode råd, inden man sender sin ung i byen:

 

Nyhedsoverblik