Til kamp mod cigaretpakker og andet affald - hunden Bella holder naturen ren

Hunden Bella har fået sans for at passe på naturen. Hun snupper nemlig gerne lidt affald med, når hun går tur.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der findes hunde, der kan finde forsvundne mennesker, der findes hunde, der kan finde farlige stoffer - og i Næstved findes der også en hund, der hjælper til med at holde byen ren og pæn.

I Næstved bor hunden Bella nemlig, og den lille blandingshund har vist sig at være særdeles glad for at holde affald væk fra gader og stræder.

- Hun bliver så glad, når hun må tage noget affald. Hun kan faktisk næsten ikke lade være, fortæller Bellas ejer, Puk Hyllested Hansen.

quote Hun er altid glad for at komme hjem og putte affaldet i skraldespanden

Puk Hyllested Hansen, hundeejer

For nogle år siden tog Puk Hyllested Hansen en mindfulness-uddannelse. Her var der meget fokus på at at tænke over, hvad man selv kan gøre for at gøre verden til et bedre sted at være og ikke kun tænke what's in it for me?

Læs også
Redningsaktion:
75 kilo tung hund fanget i septiktank
Læs også
Redningsaktion:
75 kilo tung hund fanget i septiktank

Derfor begyndte hun selv at samle skrald på en sommerferie, og da hun kom hjem til hunden igen, kunne Bella slet ikke lade være med at hjælpe til.

- Det kom bare. Hun er så nysgerrig, når vi går ture. Hun snuser til alt, der ligger, forklarer Puk Hyllested Halsen.

Lader madpakkerne ligge

I første omgang skulle Bella dog lære, hvilke slags affald man godt kan samle op, og hvad man nok helst bør lade ligge - for eksempel gamle, sure madpakker.

- Hver gang, der var noget, hun gerne måtte samle op, sagde jeg "det er skrald, skal vi tage det med?", forklarer Puk Hyllested Hansen.

Derfor snupper Bella nu straks både dåser, flasker, cigaretpakker og andet affald, når hun hører ordene "det er skrald" efterfulgt af rigelige mængder roser.

- Når man roser en hund, vil den rigtig gerne samarbejde, så hun er altid glad for at komme hjem og putte affaldet i skraldespanden, siger Puk Hyllested Hansen.

Læs også
Brandvæsen redder puddelhund ud af brændende gård
Læs også
Brandvæsen redder puddelhund ud af brændende gård

Hun har nogle gange delt billeder af den dygtige hund på Instagram, og det er siden kommet medarbejdere i Vejdirektoratet for øre. Derfor har Vejdirektoratet for nylig fortalt historien om den affaldsindsamlende hund på deres Facebook-side, hvor mange glæder sig over den flittige blandingshund.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også i den virkelige verden møder Puk mange glade reaktioner.

- Folk smiler og siger, at hun er dygtig. De er meget positive, siger Puk Hyllested Hansen.

En enkelt spurgte for sjov, om Bella var begyndt at ryge, fordi hunden bærer rundt på en tom cigaretpakke.

- Det var hun ikke. Hun hjælper bare med at rydde op efter dem, der ikke putter deres affald i skraldespanden, griner Puk Hyllested Hansen.

Hunden Bella er otte år gammel og er en blanding - formentlig mellem en Dansk-Svensk Gårdhund og en Jack Russel-terrier.





Nyhedsoverblik