Tirsdag blev rektor på Næstved Gymnasium og HF, Susanne Stubgaard, sendt hjem, efter en ekstern undersøgelse af forholdene på ungdomsuddannelsen afslørede stor kritik af hendes ledelse af gymnasiet.
Fagbladet Gymnasieskolen har tidligere beskrevet, hvordan Næstved Gymnasium og HF er ekstremt topstyret, og hvordan flere ansatte har rejst kritik af Susanne Stubgaards ledelsesevner.
Det kan tidligere tillidsrepræsentant på gymnasiet Erling Sørensen bekræfte. Ifølge ham var samarbejdet mellem Susanne Stubgaard og ham selv langt fra givtigt.
Hun var ikke rigtig i stand til at samarbejde, og hun var en meget ubehagelig leder
- Min oplevelse af rektoren var meget dårlig. Jeg var ny og gik til opgaven med et åbent sind. Men hun var ikke rigtig i stand til at samarbejde, og hun var en meget ubehagelig leder, forklarer Erling Sørensen og tilføjer:
- Hun kunne være meget grov overfor underviserne, som jeg var tillidsrepræsentant for, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke ville være tillidsrepræsentant, for der var ikke nogen grund til, at jeg var det, når jeg ikke kunne få noget igennem, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mangel på samarbejde
Erling Sørensen arbejder ikke længere på Næstved Gymnasium og HF. Han valgte at opsige sin stilling per 31. juli i år, og det skyldes blandt andet det dårlige arbejdsmiljø og samarbejde med uddannelsesstedets rektor.
Erling Sørensen blev ansat på Næstved Gymnasium og HF i 2016, hvor han nåede at arbejde som tillidsrepræsentant i et år. Inden da var han suppleant, og har derfor arbejdet tæt sammen med Susanne Stubgaard i to år.
Den tidligere tillidsrepræsentant beskriver, hvordan samarbejdet med rektoren fungerede meget, meget dårligt.
- For mig virkede det umiddelbart, som om hun ikke var interesseret i at samarbejde. Jeg ville gerne skabe nogle bedre arbejdsvilkår for lærerne, men det var hun ikke interesseret i. Hun synes, lærerne havde det fint. Derfor blev det svært at samarbejde, for vi havde nok forskellige virkelighedsopfattelser, forklarer Erling Sørensen.
Ingen turde sige sin mening
Flere nuværende og tidligere ansatte har tidligere beskrevet, at meget få tør sige Susanne Stubgaard imod, og de, som gør, risikerer at få problemer. Det er også tidligere blevet beskrevet, hvordan rektoren gerne ville have kontrol over alt, hvad der skete på skolen, og at andre meninger ikke var velkomne.
De beskrivelser er tidligere tillidsrepræsentant Erling Sørensen langt hen ad vejen enig i.
Det var på hendes måde, ellers kunne man gå sin vej
- Jeg oplevede, at hvis jeg sagde min mening til hende, blev hun vred, medmindre jeg sagde det samme, som hun syntes. Det var på hendes måde, ellers kunne man gå sin vej, siger han og fortsætter:
- Der var mange, der var bange for hende. Der var et stort flertal, der ikke turde sige deres mening til hende, fortæller Erling Sørensen.
Det var ikke kun blandt lærere, at der gennem årene har været problemer omkring samarbejdet med Susanne Stubgaard.
Det samme oplevede Pernille Grønnegaard Møller, der var elev på skolen fra 2005-2008. I tre år var hun en del af elevrådet, og på intet tidspunkt følte hun, at ledelsen lyttede.
- Det var mere en fritime (elevrådsmøderne, red.), for man kunne alligevel ikke få noget igennem, hvis det ikke passede ind i den politik, der allerede var lagt, fortæller hun om dengang.
Demotiverende miljø
I tre år følte Pernille Grønnegaard Møller ikke, at elevrådet kunne få gennemført nogen af deres ideer - også selvom det var et helt enigt elevråd, der gik til Susanne Stubgaard.
- Når man er 16-17 år, fuld af energi, og tror man skal lave om på det hele, så er det jo enormt modløst at få smækket et nej i hovedet. Det dræbte den demokratiske proces, som et elevråd er der for, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Dertil var der ingen forklaringer at hente hos rektoren for at finde ud af, hvad elevrådet kunne gøre anderledes.
- Jeg kan ikke huske, vi har haft et eneste elevrådsmøde, hvor Susanne Stubbergård har deltaget, selvom vi har bedt om det mange gange for at få forklaret, hvorfor vi fik klart nej på de ting, vi gerne ville have igennem, siger Pernille Grønnegaard Møller.
Ikke plads til problemer
Som tillidsrepræsentant for lærerne havde Erling Sørensen til opgave at hjælpe de enkelte medarbejdere på arbejdspladsen.
Hans primære opgave var derfor at tale lærernes sag overfor ledelsen. Der var dog ikke altid lige stor forståelse fra rektorens side, hvis der var problemer, der skulle løses ifølge Erling Sørensen.
- Hun var nok ikke så interesseret i at høre om det, hvis man havde problemer. Men så længe man ikke sagde, man havde nogen problemer med det ene eller det andet, så kunne man have det meget fint, fortæller han.
Samme fornemmelse havde Pernille Grønnegaard Møller, der følte, man skulle holde sig i baggrunden.
- Der var en fornemmelse af, man ikke skulle stikke snuden alt for langt frem. Man makkede ret og holdt lav profil, så var alt godt, siger hun.
Tilfreds med hjemsendelsen
Til spørgsmålet om, hvorvidt Erling Sørensen mener, at det er på sin plads, at rektor Susanne Stubgaard er blevet hjemsendt, er hans svar helt tydeligt:
- Absolut. Hun er et dårligt kort for skolen at have, hun gør det til en dårlig arbejdsplads. For det er ellers et rigtig godt gymnasium.
Susanne Stubgaard har været rektor på Næstved Gymnasium og HF siden 1999. Hun har ikke tidligere ønsket at udtale sig om sagen til TV2 ØST og er heller ikke onsdag vendt tilbage på vores henvendelse om en kommentar til kritikken.
Det er vicerektor Marianne Bollerup Neuer, der i øjeblikket er konstitueret som leder af Næstved Gymnasium og HF.
Det samlede elevantal fordelt på 55 klasser er cirka 1.300 elever, mens de to ungdomsuddannelser har 160 medarbejdere inklusiv deltidsansatte.