Tidlig julegave

Anna Hansen bliver glad og lettet, da Sjællandske Medier ringer og fortæller, at hun ikke behøver spekulere mere på sin 24 år gamle gæld til Danske Bank.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Måske er det den søde juletid, der gør noget ved folk. Kendsgerningen er, at gavmilde sjæle har skillinget sammen, og dermed er det lykkedes folketingspolitiker Magnus Heunicke (S) via Facebook at skrabe 4.335 kroner ind til at bringe 79-årige Anna Hansen ud af sin bankgæld.

4.335 kroner er ikke helt nok, da gælden er på 5.937 kroner. Men Magnus Heunicke lægger selv de sidste 1.602 kroner til.

- Det var da pænt af ham. Og af dem, der har haft sådan et godt hjerte og har hjulpet mig. Det er utrolig mange penge, der er samlet ind. Det vil jeg gerne takke for. Tusind tak. Det betyder meget for mig. Så skal jeg ikke spekulere mere over det, siger Anna Hansen.

Anna Hansen og hendes mand lånte 3.638 kroner i 1985 af Bikuben i Næstved til en bilforsikring. De kunne ikke betale afdragene og blev opsøgt af en sagfører, der sagde til dem, at så måtte de vente og se, om de engang kom til penge. Som hun fortæller det.

I mange år hørte de ingenting. Men Bikuben blev til BG Bank, der senere blev overtaget af Danske Bank, og så skete der noget.

 Anna Hansen fik nu brev om, at hun skyldte banken 5.937 kroner, beretter Sjællandske Medier.


Nyhedsoverblik