muted

UNGDOMSREDAKTIONEN KRAS

Jakob, Jonas og Christine skaber deres egne fællesskaber

Tre unge ildsjæle fra Næstved, Vordingborg og Maribo har skabt hver deres fællesskab. Fordi de manglede det og fordi de simpelthen ikke kan lade være.

quote Vi kan være med til at forme det samfund vi lever i, og det skal vi gøre lokalt

Christine Hviidt, lyskunstner, Vordingborg

- Hvorfor Næstved? Fordi der er et behov i Næstved, fordi det mangler i Næstved og fordi der er et kæmpe potentiale i Næstved. Sådan forklarer iværksætter Jacob Britze sin motivation for at drive iværksætterfællesskabet Remisen i Næstved sammen med partneren Jakob Spodsberg.

De to unge fyre har nemlig en mission: Der skal være et iværksætterfællesskab som Remisen i flere danske byer. Et sted hvor unge kan få sparring og hjælp til de ideer der bobler, de projekter der drømmes om og til at skabe et lokalt netværk af unge, driftige ildsjæle – uden for København.

quote Hvorfor Næstved? Fordi der er et behov i Næstved, fordi det mangler i Næstved og fordi der er et kæmpe potentiale i Næstved.

Jacob Britze, Partner, Remisen Næstved

Historien om Jakob og Jacob fra Remisen i Næstved er en del af TV2 ØSTs ungdomsredaktion KRAS’ tema ”Iværksætteri i fællesskab”, som udgives på KRAS sociale medier i starten af september måned.

Jonas startede sit eget mødested

quote Vi overbeviste Lolland kommune om, at unge gerne VIL bidrage til lokalsamfundet

Jonas Sylvester Kaspersen, iværksætter, Lolland

Samme drøm om et lokalt netværk af unge, der brænder for lokalmiljøet, var også startskuddet for Jonas Sylvester Kaspersen i Maribo.

Efter nogle år i udlandet kom den unge ildsjæl hjem til Lolland og her måtte han starte sit netværk op fra scratch.

quote Alting starter jo med at man relationerer sig til andre mennesker

Jonas Sylvester Kaspersen, iværksætter, Lolland

- Alting starter jo med, at man relationerer sig til andre mennesker, fortæller Jonas, som da han vendte hjem til Lolland ikke havde mange venner og bekendte tilbage, da mange var fraflyttet i forbindelse med studie eller job.

Men det fik ikke Jonas til at give op på forhånd. Han begav sig ud i lokalmiljøet og skabte et nyt netværk og fik derefter også Lolland Kommune til at se ideen med et mødested, hvor unge med ideer og driftighed kunne bidrage til lokalmiljøet.
Det er i dag blevet til The Green House i Maribo, hvor unge kan få deres ideer til at gro, mennesker mødes og et spirende unge-kulturliv gødes.

Man behøver ikke tage til København

quote Kunsten bør jo ikke være noget man skal køre en time for at opleve. Den skal opleves lokalt.

Christine Hviidt, lyskunstner Vordingborg

For den lokale iværksætter og lyskunstner Christine Hviidt er det drømmen om det kunstneriske fællesskab, hun selv manglede, da hun var teenager, som har drevet hende til at engagere sig i det kommunalt drevne projekt ”Stationsbygningen”. Vordingborgs gamle stationsbygning skal nemlig samle byens kreative unge med både Campuscafé, musik-øvelokaler og iværksætterkontorfællesskab i én og samme centralt beliggende bygning.

quote Kunsten skal opleves lokalt.

Christine Hviidt, lyskunstner og iværksætter, Vordingborg

- Kunsten bør jo ikke være noget man skal køre en time for at opleve. Den skal opleves lokalt, fortæller Christine, som udover at være en del af kontorfællesskabet på førstesalen også har lavet en permanent lysinstallation i Stationsbygningen.

Stationsbygningen er et spritnyt projekt, som er igangsat kommunalt, men ambitionen er, at det er de lokale, unge ildsjæle selv, der skal tage over og drive fællesskabet.

Provinsbyerne vil holde på talentet

quote Hvert andet nye job der skabes i Danmark er skabt af en iværksætter.

Mads Váczy Kragh, direktør, Erhvervshus Sjælland

Ifølge direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh, er det en tendens, der ses i mange større provinsbyer, at man forsøger at gøre det attraktivt at være ung og iværksætter. Det gavner nemlig ofte jobskabelsen og dermed beskæftigelsen i kommunen. 

- Man har faktisk fundet ud af, at hvert andet nye job der skabes i Danmark, skabes af en iværksætter, fortæller Mads Váczy Kragh. Han peger samtidig på, at mange kommuner er begyndt at se sammenhængen mellem attraktive iværksættervilkår, beskæftigelse, kulturliv og bosætning.

Lige nu er der et nyt Talent- og uddannelseshus på vej i Holbæk, Slagelse har slået deres erhvervs- og vækstafdelinger sammen under ét tag i det gamle Posthus og i Næstved udbyder ungdomsskolen og ungdomshuset JB10 for andet år i træk kursusforløbet ”Projektmagerne”.

Men for de tre unge ildsjæle som KRAS – TV2 ØST har mødt, så handler det mere om at skabe selv end at vente på at tingene sker i kommunalt regi.

quote Vi kan være med til at forme det samfund vi lever i, og det skal vi gøre lokalt

Christine Hviidt, lyskunstner, Vordingborg

INTERAKTIVT KORT:

Find dit lokale, kreative fællesskab

Der findes flere lokale, kreative fællesskaber rundt omkring i regionen. Du kan finde nogle af de fede fællesskaber af og til unge på kortet herunder. Klik blot på din kommune for at se detaljerne.

Tryk på kortet

 

 

 

Find videofortællingerne hos KRAS

Du kan se videofortællingerne om Jonas fra The Green House i Maribo, Christine fra Stationsbygningen i Vordingborg og Jakob og Jakob fra Remisen i Næstved på ungdomsredaktionen KRAS - TV2 ØSTs YouTube-kanal eller ved at følge med på KRAS sociale medier (Facebook og Instagram),