Syvårige Felix kørte DM i motocross - dystede mod de "store drenge"

Felix Falver på kun syv år deltog i DM i Microcross på Nisseringen i Næstved. Han er Danmarks yngste MX freestyler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han er syv år. Han hedder Felix Falver. Og så kører han motocross, som en voksen - næsten i hvert fald. 

Det her er historien om en lille dreng på en stor cykel med masser af benzin i blodet. Han har kørt motocross, siden han var tre år gammel, så han har allerede fire års erfaring med sig i baggagen: 

- Frygtløs. Det er der mange, der er. Og mange, der ikke er frygtløse. Men når jeg ved, hvad jeg laver, er jeg frygtløs, siger han.

quote Når jeg ved, hvad jeg laver, er jeg frygtløs

Felix Falver

Lørdag deltog Felix Falver i fjerde og sidste løb af danmarksmesterskabet for mikroklassen i motocross.

- Det gik godt. Jeg blev nummer seks ud af ni, siger Felix Falver til TV2 ØST, lød det efter første heat af i alt to omgange.

Ved sin side havde han sin far med, som i dagens anledning havde flere kasketter:

- Når vi er afsted på sådan en tur her, så har jeg flere titler. Jeg er crosstræner, jeg er mekaniker, jeg er far, og jeg er omsorgsperson, siger Jens Rasmussen.

Det var en stolt far, der så sin søn køre Micro DM i motocross på Nisseringen i Næstved.
Det var en stolt far, der så sin søn køre Micro DM i motocross på Nisseringen i Næstved. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Felix var med i de større børns række

Under lørdagens VM dystede kørerne på motocross-cykler i to forskellige størrelser.

Felix Falver var kører på den mindste, men han havde fået lov til at køre mod de to år ældre drenge. Det vil sige, at han dystede mod aldersgruppen +8.

- Dem, jeg burde køre med, det er de små rækker. Men fordi jeg er rykket op i B-rækken, så er jeg kommet op i de store rækker. Jeg kører så stærkt, at jeg har fået lov til at rykke op i B-rækken, siger Felix Falver.

Imens de "store drenge" kørte på en crosser på 65 kubik, kørte Felix på en crosser på 50 kubik:

- Det, der er forskellen, er, at de har større motorcykler og et par års mere levetid på bagen. I de unge år betyder det rigtig meget – Felix blev syv år i april måned, og de andre bliver ti år lige om lidt. Der er stor forskel, siger far Jens Rasmussen.

Felix Falver landede samlet set på en fjerdeplads til Danmarksmesterskaberne i minicross, som blev afviklet på Nisseringen i Næstved lørdag.
Felix Falver landede samlet set på en fjerdeplads til Danmarksmesterskaberne i minicross, som blev afviklet på Nisseringen i Næstved lørdag.

Derfor var det også lidt af en opgave, da Felix Falver forsøgte at komme på podiet i løbets anden heat. Den unge racerkører endte igen på en sjette plads.

Dermed landede han samlede set på en fjerde plads i Danmarksmesterskabet.

- Det er jeg rigtig glad for. For så er jeg den fjerde bedste i hele Danmark, siger Felix Falver.

- Jeg er stolt af ham. En samlet fjerdeplads i Danmarksmesterskaberne kørt på en 50 kubik. Jeg er meget, meget stolt, siger far Jens Rasmussen.

- Det fedeste ved at køre motocross er, at man kan få lov til at give den gas, og så kan man komme op i luften, siger Felix Falver.
- Det fedeste ved at køre motocross er, at man kan få lov til at give den gas, og så kan man komme op i luften, siger Felix Falver.

Felix vil fortsætte motocross-eventyr

Dermed sluttede årets mesterskab, hvor vinderne blev fejret med manér. Men Felix Falvers vilde eventyr på en tohjulet, er langtfra forbi:

- Når jeg bliver ni år, får jeg valget, om jeg vil køre cross eller freestyle, og jeg har allerede bestemt mig – jeg vil køre freestyle, siger Felix Falver.

- Det er federe, for man kan komme op og lave nogle tricks, som man ikke kan lave på en normal bane.

Felix Falver på syv år er Danmarks yngste MX freestyler, og han elsker det, for her kan han komme op og hænge frit i luften.
Felix Falver på syv år er Danmarks yngste MX freestyler, og han elsker det, for her kan han komme op og hænge frit i luften.

Felix håber, at han i fremtiden kan fortsætte med at lave flere tricks på sin motocross - og blive endnu bedre til det.

- Det er fedt. Man kan komme op i luften og hænge frit, og man kan få lov til at blæse sig selv omkuld, siger Felix Falver.

- Det fedeste er at kunne få lov til at hoppe. Der er man ikke inde i noget beskyttet. Det er man for eksempel i et fly – den har vinger – det har crossmaskinen jo ikke.