Sygeplejerske: Flygtningefamilie manglede penge til mad

Sygeplejerske Randi Hjortholm fortæller Sjællandske, at hun i Næstved har oplevet en syrisk familie på seks, der i 11 dage manglede penge til mad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Der var ingen penge og børnene fik ikke mad, fortæller sygeplejersker Randi Hjortholm til Sjællandske om en syrisk flygtningefamilie, som hun mødte i barakkerne på Skyttemarksvej i Næstved.

Ifølge sygeplejersken løb moren tør for penge til sig selv og sine fem børn, 11 dage før de kunne få den første integrationsydelse. Ifølge sygeplejersken gjorde hun opmærksom på problemet, men ingen reagerede.

Familie skulle leve for 3.500 kroner

Randi Hjortholm fortæller, at moren i den første måned i Næstved havde fået 3.500 kroner, som hun og resten af familien skulle leve for, indtil de kunne få den første egentlige integrationsydelse.

Marina Paulsen fra Venligboerne i Næstved støtter sygeplejerskens udlægning.

Da pengene var brugt og måtte moren ifølge sygeplejersken tigge mad og penge fra andre i barakkerne.

Integrationschef undrer sig

Randi Hjortholm var på besøg i lejren hos en anden flygtning, da hun opdagede situationen, og hun har nu indberettet sagen til Center for Børn og Unge i Næstved. Her bekræfter centerchefen, Thomas Carlsen, at de har fået en indberetning, men vil ikke kommentere yderligere på sagen overfor Sjællandske.

Det vil Rebecca Helqvist, der er integrationschef i Næstved Kommune til gengæld gerne over for avisen.

Hun har hørt om historien fra sociale medier, men er ikke blevet bekendt med den fra de medarbejdere, der til dagligt er i barakkerne - og det undrer hende.

Ifølge hende ville familien i den beskrevne situation have søgt en ekstra engangsydelse, og hun vil nu undersøge sagen nærmere. 


Nyhedsoverblik