Sygehus bliver vigtig brik i nyt forskningscenter for kræft

Der skal etableres et nyt, nationalt forskningscenter for kræft-DNA i blodet. Næstved Sygehus får vigtig rolle i forskningen.    

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med en simpel blodprøve er det i dag muligt at afsløre kræft-DNA i blodet – altså om der svømmer små stumper af arvemateriale fra kræft rundt i patienters blod.

- Metoden bliver primært brugt, når man har kræft, til at måle om behandlingen virker på et tidligt stadie – og det er sådan set lige meget om det er stråling, kemoterapi eller biologisk behandling, forklarer Niels Pallisgaard, molekylærbiolog på Sjællands Universitetshospital i Næstved.

quote Ved hjælp af en blodprøve kan vi allerede efter et par uger vurdere, om en bestemt behandling virker

Niels Pallisgaard, molekylærbiolog, Sjællands Universitetshospital, Næstved

Indtil videre bliver metoden kun anvendt i forskningsprojekter, men håbet er, at metoden i fremtiden vil blive en del af en rutinemæssig kræftundersøgelse.

- Ved hjælp af en blodprøve kan vi allerede efter et par uger vurdere, om en bestemt behandling virker. Det vil betyde, at den rigtige patient får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, siger Niels Pallisgaard.

Læs også
Ny kræftforskning i Næstved - blodprøver kan give patienter hurtigere svar
Læs også
Ny kræftforskning i Næstved - blodprøver kan give patienter hurtigere svar

Millioner fra Knæk Cancer

Derfor er der nu blevet bevilliget 25 millioner kroner til at oprette et nyt, nationalt forskningscenter, hvor omdrejningspunktet netop er målingen af kræft-DNA i blodet. Pengene kommer fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019.

Forskningscentret skal være et såkaldt ’murstensløst’ center, der samler fagfolk rundt i landet, som beskæftiger sig med området. Tanken er, at forskningsresultaterne skal samles i en fælles database, som vil være tilgængelig for alle i forskningscentret.

quote Vi kommer til at få meget på vores skuldre i forhold til den her forskning

Niels Pallisgaard, molekylærbiolog, Sjællands Universitetshospital, Næstved

- Så hvis jeg om et år finder en patient med en bestemt mutation, så kan jeg gå ind og se i databasen, om der er nogen, der har analyseret denne mutation tidligere. Jeg vil så kunne bruge denne information på min egen patient og dermed komme hurtigt videre i behandlingsforløbet, forklarer Niels Pallisgaard.

be434354-c34f-4427-b1b4-efc1a8a99aad.jpg
Læs også
Så meget blev der samlet ind til Knæk Cancer 2019
be434354-c34f-4427-b1b4-efc1a8a99aad.jpg
Læs også
Så meget blev der samlet ind til Knæk Cancer 2019

Sygehus får central rolle

Mere end 60 læger og forskere fra fire universiteter og 17 hospitaler skal være en del af forskningscentret – blandt andet molekylærbiologer, bioanalytikere og klinikere fra Sjællands Universitetshospital i Næstved.

- Vi kommer til at få meget på vores skuldre i forhold til den her forskning. Vi skal stå for at finde ud af, hvordan vi griber det an, og hvordan vi alle sammen skal arbejde med de her analyser. Vi skal prøve at styre skibet i den rigtige retning, hvis man kan sige det sådan, forklarer Niels Pallisgaard.

Arbejdet med det nye forskningscenter går i gang på mandag den 11. november. Her mødes alle deltagerne i forskningscentret til en workshop.

VIDEO: Se mere om, hvordan man på Sjællands Universitetshospital i Næstved arbejder med at spotte kræftcellers DNA i blodprøver.

 

Nyhedsoverblik