Svindel med AMU-støtte

Tyske Tatjana Williams blev lokket til Danmark, af virksomheden Jobteam, med løfte om sit drømmejob som SOSU assistent. Sådan gik det ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når de udenlandske statsborgere kommer hertil, skal de først på AMU-kursus, i dansk, i et halvt år, det kursus betaler staten. Men før de udenlandske statsborgere kan få statsstøtte, skal de være tilknyttet det danske arbejdsmarked. Gennem Jobteam blev Tatjana Williams ansat i Næstved Kommune. Men datoen for hendes tiltrædelse, og hvornår hun fik sin kontrakt passer ikke sammen.

- Jeg er så ked af at det hele gik skævt. Jeg sagde mit arbejde i Tyskland op, for at tage til Danmark og arbejde. Fortæller Tatjana Williams til TV2 ØST.

På papiret blev Tatjana Williams ansat den 14. april 2010. På det tidspunkt havde hun ikke engang ikke været til jobsamtale hos Næstved Kommune, det kom hun først i maj måned. I august, da hun modtager kontrakten, har hun altså været ansat i tre en halv måned, men aldrig været på arbejde eller fået løn. De tre en halv måned udløser statsstøtte til Jobteam. Tatjana Williams har kun arbejdet for Næstved Kommune, da hun var i gratis praktik.

- De sagde, til mig at jeg var flittig, dygtig og sød, men at de ikke havde brug for nogen, siger Tatjana Williams.

Tatjana Williams flyttede tilbage til Tyskland, og den danske stat fik ikke arbejdskraft for sine penge. Men Jobteam fik sin støtte.

Næstveds borgmester, Henning Jensen, mener ikke, at kommunen har overtrådt nogle regler.

- Vi har handlet i god tro. Det er fyringsgrund, hvis man lavet noget ulovligt, det ved de ansatte godt, siger Henning Jensen til TV2 ØST.

 


Nyhedsoverblik