Succes med jobrotation

Jobrotation i private virksomheder er blevet så stor en succes i Næstved Kommune, at målet for 2013 allerede er overskredet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De faste medarbejdere bliver sendt på kursus og erstattet med ledige vikarer. På den måde bliver flere medarbejdere efteruddannet, mens ledige får en chance på arbejdsmarkedet. Og det koncept har mange virksomheder taget imod i Næstved Kommune. Faktisk så mange, at det er gået hurtigere med at få ledige ud i jobrotation, end man først havde regnet med.

Målet er overskredet
50 fuldtidsstillinger lød ambitionen på i 2013. På nuværende tidspunkt er der blevet oprettet 58,2 fuldtidsstillinger. De er fordelt på 158 vikarer, der arbejder et forskelligt antal timer pr uge. De nye rotationsstillinger er næsten ligeligt fordelt både i de private og offentlige virksomheder, og det har betydet en budgetforbedring på flere millioner.

Ordningen er næste gratis
De private virksomheder i ordningen kan få et tilskud på 194,84 kroner per time, mens de offentlige virksomheder får 173,09 kroner i timen. Jobrotationerne er fordelt med 25,8 ansatte i private og 32,5 i de offentlige virksomheder. dermed er ordningen stort set omkostningsfri for virksomhederne, og Center for arbejdsmarked hjælper med papirarbejdet 

Mange brancher med
Erfaringerne viser, at 65-70 procent efterfølgende kommer i fast arbejde og ofte i samme virksomhed. Ordningen er blevet brugt inden for mange forskellige brancher, for eksempel er der vikarer ud i håndværksfag, industri, hotel- og restauration, transport, kontor, service, detailhandlen samt oplevelsesvirksomheder.


Nyhedsoverblik