Styrelse til Herlufsholm: Præfektsystem kan have negative konsekvenser for eleverne

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har efter besøg på Herlufsholm pointeret overfor ledelsen, at den bør præcisere præfekternes rolle på skolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Herlufsholms præfektsystem er kommet under lup hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I foråret besøgte styrelsen skolen, og i en 24 sider lang rapport pointerer den overfor ledelsen, at præfekternes rolle kan påvirke elevernes trivsel negativt.

Herlufsholm har kørt med præfektsystemet i årevis. 

En præfekt er en elev med særlige opgaver, men da styrelsen kom på besøg, var der lidt forskellige opfattelser af de opgaver, lyder det blandt andet i rapporten, som Berlingske har fået indsigt i.

Modstridende oplysninger

Ifølge ledelsen er præfekternes rolle at sikre, at eleverne har det godt, og præfekterne har ikke nogen sanktionsmuligheder, men præfekterne selv forklarede noget andet.

De sagde blandt andet til styrelsen, at de kan bede andre elever om at rede seng, lave lektier eller gøre rent, hvis de ikke har fået det gjort, og at de kan give advarsler eller sende dem på deres værelse.

quote Efter tilsynet har vi haft møder blandt vores ”sovesalslærere” for at sikre os, at præfekterne ikke udvikler negative kulturer på de enkelte afdelinger.

Susanne Geisler, kostskoleleder og sovesalslærer, Herlufsholm

I rapporten skriver styrelsen, at:

Det er styrelsens vurdering, at skolens præfektsystem kan have negative konsekvenser for elevernes trivsel, og at der er behov for, at skolen over for præfekter og øvrige elever præciserer, hvilke opgaver præfekterne har, samt præciserer, at pædagogiske og ordensmæssige opgaver ligger hos det ansatte personale på skolen.

Møder og kurser

Styrelsens fokus under besøget på Herlufsholm i foråret var ifølge skolen ”efterlevelse af frihed og folkestyrekravet med særlig fokus på elevinddragelse og elevernes trivsel”, og der var særligt fokus på elevrelationer og omgangsformer.   

Skolen lever overordnet op til kravene, men der var altså kommentarer til præfekternes rolle, og på Herlufsholm har man taget styrelsens konklusioner til efterretning. 

- Efter tilsynet har vi haft møder blandt vores ”sovesalslærere” for at sikre os, at præfekterne ikke udvikler negative kulturer på de enkelte afdelinger, fortæller kostskoleleder Susanne Geisler til TV2 ØST.

Hun forklarer, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet lagde vejen forbi kostskolen i marts i forbindelse med et ordinært tilsyn.

- Det er alles garanti for, at der ikke foregår mærkelige ting på privatskolerne – tænk på, privatskoler får tilskud, og skal vi bruge statens penge, skal vi også overholde statens regler, siger hun.

Systemet springer i øjnene

Men når det handler om elevtrivsel, springer skolens ordning med præfekter ikke overraskende i øjnene, lyder det fra kostskolelederen.

- Her springer præfekterne i øjnene, fordi vi dybest set – lige bortset fra Herlufsholm – ikke har systemet i Danmark, siger Susanne Geisler.

Hun erkender, at der gennem tiden er elever, som både har gode minder med præfekter, imens andre har oplevet noget "djævelskab" med præfekter - og den slags historier når også før eller siden ud til den bredere offentligheds kendskab.

- Det har vi kæmpet med i alle årene. For vi skal ikke have et system, der ikke handler om at skabe fornuftig og god trivsel for andre, understreger Susanne Geisler.

Diskutere et muligt andet system

Trods udfordringerne - senest de af tilsynet påpegede forskelle, hvor skolens ledelse siger et, men at præfekterne selv siger noget andet, om de beføjelser og opgaver, præfekterne har - mener, Susanne Geisler, at kostskolen har godt hånd i hanke med sine præfekter den dag i dag:

- Men vi skal heller ikke benægte, at vi konstant taler med vores præfekter, for vores system er aldrig stærkere end det svageste led i kæden.

Derfor er der heller ikke planer om at skrive ordningen ind i historiebøgerne.

- Det er noget, vi diskuterer, men vi kan også se, at vi er blevet moderne igen. Vi kan se, at andre skoler indfører elevmentorer-ordninger. Fordi man kan se, sådan nogle unge mennesker kan gøre meget gavn, fordi de har blik for dem, som ikke trives fra dag et og hjælpe med at få andre bragt ind i fællesskabet, siger hun og tilføjer:

- Vi tror på systemet, men vi skal hele tiden forholde os til det, fordi tiderne forandrer sig.

Senest har man derfor overvejet en anden udvælgelsesprocedure af præfekter.

- Vi er i gang med at diskutere, om vi skal forsøge med et nyt udvælgelsessystem, så hele hypen om at blive udnævnt og fungere som præfekt kan blive neddæmpet. Det er synd for de søde og dejlige unge mennesker, der ikke bliver valgt, siger Susanne Geisler, som samtidig understreger, at det er en klar misforståelse, at det at blive præfekt er ensbetydende med, at man har fået bedre kort på hånden i sin fremtidige karriere.