Stort skunklaboratorium fundet uden for Næstved

Politiet fik dobbelt gevinst i Toksværd i går. De kom for at hente en mand til fogedretten, men fandt både manden og et skunklaboratorium,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var egentlig en indkaldelse til fogedretten, der søndag bragte en politipatrulje til en adresse uden for Toksværd ved Næstved.

Da de ankom til adressen var der dog ikke umiddelbart nogen personer på ejendommen.

I deres søgen efter den mand, de var kommet for at hente, fik patruljen dog nys om noget større.

Mere end 10 kilo skunk

I en lade fandt betjentene både tydelige spor og duft af skunk, og det betød, at de fandt frem til både høstklare, nye og høstede skunkplanter.

I alt fandt politiet mere end 10 kilo skunk på ejendommen.

Patruljen trængte herefter ind i huset, hvor de fandt en 31-årig mand, der lå og sov.

Manden er blevet anholdt og blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Ifølge sn.dk har den 31-årige erkendt at have fremstillet skunken, og han er nu blevet varetægtsfængslet.


Nyhedsoverblik