Stort flertal stemmer for at lukke fjernvarmeværk

Borgerstrid betyder dødsstød til fjernvarmeværk. Et stort flertal blandt kunderne stemte tirsdag aften for at lukke Menstrup-Hyllinge Kraftvarmeværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

60 vil lukke Menstrup-Hyllinge Fjernvarmeværk. 35 vil beholde værket.

Det var tirsdag aften resultatet, da kunderne på en generalforsamling stemte om det omdiskuterede fjernvarmeværks fremtid.

Menstrup-Hyllinge Kraftvarmeværk har længe kæmpet mod høje priser for borgerne i byerne. Derfor havde bestyrelsen da også indstillet til generalforsamlingen, at det var netop det, der skulle ske.

Værket betjener området omkring de to byer i Næstved Kommune - men det er sket til priser på 20.000 kroner om året i gennemsnit for borgerne - næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.

- Det var den løsning, som vi havde anbefalet, så det er vi selvfølgelig glade for, siger Christian Olsen Bidstrup, der er formand for Menstrup-Hyllinge Fjernvarmeværk, til TV2 ØST.

Formanden for fjernvarmeværket, Christian Olsen Bidstrup, er tilfreds med beslutningen om at lukke værket.
Formanden for fjernvarmeværket, Christian Olsen Bidstrup, er tilfreds med beslutningen om at lukke værket. Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST
Læs også
Varmekonflikt når kogepunktet - 44 husstande melder sig ud af fjernvarmeværk
Læs også
Varmekonflikt når kogepunktet - 44 husstande melder sig ud af fjernvarmeværk


Han er især glad for, at afgørelsen af afstemningen var så klar.

- Jeg havde frygtet, at det lå tæt. Det havde været katastrofalt for alle - uanset om det så havde været et ja eller et nej. Så jeg er glad for resultatet, og vi fra bestyrelsen vil tage hånd om den proces, der er forude, siger han.

Allerede onsdag ventes arbejdet med at forberede lukningen at blive indledt. 

I første omgang skal laves et projektforslag, der skal godkendes af Næstved Kommune. 

Han regner med, at det vil tage omkring 12 måneder at lukke værket - måske længere, hvis der for eksempel kommer retssager imod værket.

Tvunget til at købe

Lukningen er kulminationen på en konflikt, som TV2 ØST fortalte om første gang i 2013. Siden har borgergruppen Landsby og Nærdemokrati kæmpet imod værket. Det har betydet at 44 ud af de 180 husstande har meldt sig ud af varmeværket, selvom husene er underlagt en forblivelsespligt - det vil sige, at de via en tinglysning er tvunget til at betale til fjernvarmeværket, om de så købte deres varme der eller ej. 

Læs også
Svimlende varmepriser - fjernvarmeværk vil lukke sig selv
Læs også
Svimlende varmepriser - fjernvarmeværk vil lukke sig selv

En af de kunder, der er skuffede over beslutningen om at lukke er Bo Serup. Han havde set frem til, at varmeprisen ville falde, nu hvor værket er gældfrit. Nu skal han i stedet i banken for at låne til et nyt fyr.

- Jeg må jo tage det til efterretning. Jeg tror det bliver dyrere på den her måde, men det er der ikke noget at gøre ved. Nu skal jeg ud at kigge på et pillefyr, siger han til TV2 ØST.

Bo Serup var imod at lukke værket. Han frygter, at det kommer til at koste alle penge.
Bo Serup var imod at lukke værket. Han frygter, at det kommer til at koste alle penge. Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Efter lukningen er anbefalingen i stedet, at borgerne skifter til individuelle varmepumper. Det vil angiveligt spare den enkelte kunde for flere tusinde kroner om året - og bestyrelsen vil nu arbejde for at skaffe fællestilbud til fjernvarmekunderne. Og det er Bo Serup glad for.

Læs også
Beboere taget som gidsler af varmeværk
Læs også
Beboere taget som gidsler af varmeværk

- Det er klart. De priser vi har set indtil nu er på tilbud til ét hus. Det er klart, at det kan være at det bliver billigere for den enkelte hvis det er et tilbud på varmepumper til 200 huse, Det kan være, at vi går med der, siger han.

Selvom der var tale om et stort flertal for at lukke værket, så var der dog fortsat til det sidste tvivlere. Der blev således afleveret flere blanke stemmer i afstemningen.



Nyhedsoverblik