¨

Storsejr over superligaoprykkere

Der var dømt målshow på Næstved Stadion i dag. De grønblusede slog AC Horsens med hele 5-1.

Næstved tog i sidste spillerunde i landets anden bedste række i mod AC Horsens, og de grønblusede spillede de jyske gæster ud af banen, og vandt hele 5-1. Det selvom AC Horsens på papiret var klare favoritter, da de allerede har sikret sig oprykning til Superligaen. Men det var Næstvedspillerne altså ligeglade med og med storspil i især anden halvveg endte det altså med en storsejr.

Nu er det sommerpause i landets næstbedste fodboldrække, men i Næstved Boldklub er de allerede nu begyndt at se frem mod næste sæson, og i klubben er økonomien så god, at der bliver råd til at jagte spillerforstærkninger.

Selvom Næstved ligger i bunden af Bet 25 ligaen, så er økonomien vokset i klubben efter at sponsorerne er begyndt at lægge flere penge

- Der er kommet flere sponsorkroner ind, og det betyder at vi kan øge spillerbudgettet, og der er jeg jo som cheftræner glad for, siger Mogens Krogh.

Der er tro på tingene i Næstved og i næste sæson er målsætningen at klubben bider sig fast som et solidt midterhold, der går offensivt til værks. På en dag, hvor man har vundet med hele 5-1 over en af superligaoprykkerne, så er det i hvert fald ikke svært at have troen på at man næste sæson kan få et godt nøk op ad i tabellen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App