Stjal værktøj for over en million kroner

To udenlandske mænd skal for retten for at have stjålet værktøj for mere end en million kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en sag om tyveri af værktøj for over en million kroner skal to udenlandske statsborgere nu for Retten i Næstved.

Det drejer sig om to mænd, en 30-årig og en 28-årig, der har tømt varebiler for værktøj. De har blandt andet begået indbrud i Karise, Haslev, Herlufmagle, Gentofte og Herfølge.

Desuden har de også brudt ind i både ved huse.

Alt i alt løber de to statsborgeres forseelser op i 22 forhold, hvor de er anklaget for tyveri og efterfølgende hæleri. De to mænd er anklaget for at have stjålet værktøj for 1.028.500 kroner i alt.

Sagen skal for retten torsdag den 2. juni og 3. juni.


Nyhedsoverblik