En gevinst for både pengepung og miljø.
For Steen Egholm er der flere gode grunde til, at gasfyret i kælderen på murermestervillaen i Næstved i nær fremtid kommer til at gå tidligt på pension.
- Det er supervigtigt, at vi laver en grøn omstilling. At der så hænger noget økonomi ved, som kommer mig og min familie til gode – ja, så er der flueben ved den, siger han.
Gasfyret kunne egentlig godt klare nogle år endnu. Men nu er det planen, at der skal en varmepumpe op at hænge på væggen i stedet for. Staten yder nemlig gennem en række tilskud en klækkelig håndsrækning til Steen Egholm og andre boligejere, der vil lade deres gas- eller oliefyr skifte ud.
- Jeg havde nok ventet nogle år, erkender Steen Egholm, hvis ikke der var fulgt penge med til projektet.
Han betalte temmelig mange penge, og han har tjent det hjem på tre år
Og det er lige netop, hvad et bredt flertal blandt folketingets partier håber på at opnå. At få sat skub i udskiftningen af olie- og gasfyr i bytte for et kontant tilskud. I dag kunne de præsentere en aftale, der går på at udvide eksisterende og oprette nye puljer for 2,3 milliarder kroner. Pengene skal gøre, at endnu flere kan få tilskud til en varmepumpe og andre energiforbedrende tiltag i boligen.
- Der er frigivet nogle penge nu, så man kan få en lille sjat penge til at lave det for. Det vil jeg selvfølgelig benytte mig af, siger Steen Egholm, der blev inspireret til at skifte gasfyret ud med en varmepumpe af sin genbo.
- Han betalte temmelig mange penge, og han har tjent det hjem på tre år, forklarer Steen Egholm.
Så da det blev muligt at realisere planerne med et tilskud oven i hatten, slog han til.
Får dækket næsten halvdelen af prisen
Selve varmepumpen koster med installation omkring 100.000 kroner.
- Og så regner jeg med at få penge tilbage – et sted mellem 40-45.000 – så det kommer til at koste mig 55.000 kroner, siger Steen Egholm.
Det har været muligt at opnå tilskud til skrotning af både olie- og gasfyr til fordel for en varmepumpe siden 2018. Midlerne er blevet udloddet af flere omgange.
Senest blev der åbnet for ansøgninger hos Energistyrelsen, der administrer puljerne, den 15. oktober. Og det har mange benyttet sig af.
Det mærker blandt andre Carsten Larsen, indehaver af VVS-virksomheden P. E. Larsen i Bårse.
- Vi er gået fra at have en fornuftig efterspørgsel på varmepumper til, at der er en fire-fem kunder om dagen, der ringer for tilbud, og vi skal ud at måle op, fortæller han.
Energistyrelsen har i dag oplyst, at man forventer, puljen for i år allerede er brugt.
Kritik fra fjernvarmebranchen
I Næstved er man ganske vist ved at udbygge fjernvarmenettet. Men det har Steen Egholm valgt fra til fordel for en varmepumpe.
- Jeg vil hellere have en løsning, som jeg selv er herre over, siger han.
Og den beslutning er man hos Dansk Fjernvarme bange for, at mange flere vil vælge efter dagens aftale på Christiansborg.
- Den måde, pengene er udmøntet på, giver en helt skæv konkurrencesituation mellem den grønne og kollektive varme og den individuelle opvarmning, siger Rune Moesgaard, der er politisk chef i Dansk Fjernvarme, i en meddelelse.
Han peger på, at udrulning af fjernvarme kræver planlægning, inddragelse af lokalsamfund og myndighedsgodkendelse.
- Som situationen er lige nu, kan den enkelte boligejer nu få tilskud til en støjende varmepumpe lige midt i et villakvarter, selvom al logik siger, at de bør få fjernvarme, så snart den kan rulles ud.
Foruden Næstved er også Holbæk i gang med at udbygge fjernvarmenettet.
I begge kommuner er naturgas i dag en udbredt varmekilde med henholdsvis 9280 og 8440 naturgasopvarmede boliger.