Stedfar nægter voldtægt af 8-årig

Østre Landsret afsiger i dag dom i ankesagen mod en 52-årig mand fra Næstved. Han blev i vinter dømt for seksuelle overgreb på sin steddatter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret tog tirsdag hul på ankesagen mod en 52-årig mand far Næstved, der er anklaget for at have misbrugt sin steddatter. Det fortæller tv-kanalen 24 Sjællandske.

Retten i Næstved var ikke i tvivl, da den 16. februar i år skulle afsige dommen over den 52-årige. Han blev dømt for at have tvunget sin dengang 8-årige steddatter til samleje, oralsex og anden kønslig omgang i en periode fra 1999 til 2000. Det kostede ham 1 1/2 års fængsel og en erstatning på 30.000 kroner til steddatteren.

I Østre Landsret gentog manden endnu engang, at han intet har gjort, og at han ikke kan forstå, at han står anklaget for disse alvorlige overgreb.

Sagen kom frem, da pigen fortalte sin biologiske far, at hun havde været udsat for overgreb; men nægtede at fortælle hvem der stod bag. Først da hendes far selv gætter på stedfaderens navn bryder pigen sammen og fortæller, hvad der er sket. For at beskytte den nu 17-årige steddatter fik hun lov til at afgive sin forklaring bag lukkede døre. Onsdag afsiger Østre Landsret dom i sagen.


Nyhedsoverblik