Sporskiftefejl aflyser og forsinker flere togafgange

Fejl på et sporskifte ved Næstved giver udfordringer i togtrafikken torsdag formiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fejl på et sporskifte ved Næstved forsinker togtrafikken mellem Ringsted og Næstved samt Køge og Næstved torsdag formiddag.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

På nuværende tidspunkt er der længere rejsetid mellem Ringsted og Næstved, og der kører færre tog.

Læs også
Tour de France: Sådan vil man undgå trafikkaos ved Storebælt
Læs også
Tour de France: Sådan vil man undgå trafikkaos ved Storebælt

Mellem Køge og Næstved holder togene helt stille. Derfor kører der i stedet togbusser fra Køge i minuttallet 05 og 35 og fra Næstved i minuttallet 25 og 55.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen og forventer, at der først kan køres igen på strækningen fra omkring klokken 12.00.

Hvis man er mere en 30 minutter forsinket, kan man benytte sig af rejsetidsgarantien. Man kan søge om kompensation på DSB's hjemmeside.


Nyhedsoverblik