Speedway - Mikkel B. Jensen leverede sit livs præstation

Vandt 12. heat af det internationale Grand Prix, da verdens bedste speedwaykørere var samlet i Parken i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det er dagen derpå for regionens største speedway-talent, 17-årige Mikkel B. Jensen fra Glumsø.

Ved det internationale Grand Prix-stævne i Parken lørdag aften var han egentlig kun med som reserve.

Et uheld først på aftenen gav Mikkel B. chancen - i 12. heat mod store navne fra den absolutte top, den regerende verdensmester Greg Hancock og den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen.

Ved første sving er Glumsø-drengen skarp og kommer foran. Og med verdensmestrene snurrende efter sig i fire omgange, så lykkedes det Mikkel B. Jensen at vinde heatet.

- Jeg har i dag lige set en genudsendelse af heatet. Og jeg får helt kuldegysninger, når jeg ser det. Det var vildt fedt, siger Mikkel B. Jensen, der lige nu forbereder sig til den eksamen, han skal op til på Handelsskolen mandag.

Skulle det kikse ved det grønne bord, så kan Mikkel B. Jensen lige nu nyde, at han rider på en bølge af succes i speedway-sporten.

I sidste weeekend kvalifcerede han sig til VM-finalen for kørere under 21 år.

 

 


Nyhedsoverblik