Som barn mistede hun sine forældre - nu vil Jannie ændre loven

Jannie Brun Jessen fra Næstved vil have en handleplan for, hvordan børn kan få gratis professionel hjælp, hvis en forælder pludselig dør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg får faktisk ingen hjælp, og det undrer jeg mig bare over.

Sådan lyder det fra Jannie Brun Jessen fra Næstved, da hun fortæller om, hvordan hun mistede sin mor som 15-årig.

Efter morens dødsfald blev Jannie Brun Jessen nærmest overladt til sig selv, og det har givet hende ar på sjælen. 

Derfor stiller hun nu et borgerforslag, der skal indføre en lov om gratis professionel hjælp til børn og unge, når en forælder dør.

quote Det eneste jeg fik at vide, det var, at jeg kunne møde en dag senere i skolen

Jannie Brun Jessen

- Hvis du kommer ud for nogle af de her kriser eller traumer, så bliver du simpelthen nødt til at få noget hjælp. Hvis du ikke får det, har det store konsekvenser senere hen i livet, fortæller Jannie Brun Jessen.

- Jeg har angst med mig i dag, og det har jeg så skulle leve med, siden min mor døde, fordi der ikke er blevet taget sig af mig med det samme.

En konkret handleplan

Som lovgivningen er på nuværende tidspunkt, eksisterer der ingen lov, der siger, at barnet skal have gratis professionel hjælp efter, at en forælder er gået bort.

Jannie Brun Jessen foreslår derfor, at der bliver lavet en handleplan for, hvordan barnet kan få hjælp.

- Lige nu ved jeg, at man som barn, hvis man har en forælder, der er ramt af en eller anden sygdom som for eksempel kræft, så er der alle mulige foreninger, som kan gå ind og støtte og hjælpe. Men når det er noget, hvor det er et pludseligt dødsfald, så er der ikke noget.

- Jeg kan huske, da jeg var barn, der var ikke nogen, der kom og bankede på min dør og sagde, du har da brug for noget terapi. Det eneste, jeg fik at vide, var, at jeg kunne møde en dag senere i skolen.

Lovforslaget

  • Egen læge eller sagsbehandler skal hurtigst muligt henvise til krisehjælp, samtaleterapi eller andet professionelt terapeutisk personale.

  • Barnet eller den unge skal inden for tre måneder efter dødsfaldet have benyttet henvisningen.

  • Efter seks måneder skal egen læge eller sagsbehandler have en opfølgningssamtale med barnet eller den unge.

  • Frem til barnet eller den unge er fyldt 25 år, skal der indkaldes til samtale hos egen læge eller sagsbehandler hvert år.

  • Tæt samarbejde mellem nærmiljø, læge, sagsbehandler eller familiemedlemmer der er omkring barnet eller den unge skal være i højsæde, så barnet eller den unge har de bedste vilkår til at komme videre i livet.

Et krav at holde samtale

Helt konkret mener Jannie Brun Jessen, at egen læge ved pludselig dødsfald hurtigst muligt skal henvise til krisehjælp eller andet professionelt terapeutisk personale. 

Herefter skal barnet inden for tre måneder have benyttet henvisningen, og efter seks måneder bør der være en opfølgningssamtale med barnet.

- Jeg synes faktisk, at man skal følge op på det og sige, at det næsten er et krav. Jeg ved godt, at man måske i sin sorgproces ikke er klar til at skulle snakke efter en eller tre måneder. Men der skal stadig være den her opfølgning en gang om året, fordi at ellers bliver de bare ladt alene.

Læs også
Familie fanget i kommunal spareøvelse: - Vi føler os som en kastebold
Læs også
Familie fanget i kommunal spareøvelse: - Vi føler os som en kastebold

Indtil videre har borgerforslaget fået 109 støtter. Selvom der er lang vej op til de 50.000 støtter, som det kræver, håber Jannie Brun Jessen på, at det lykkes.

- Måske lige præcis det her er et svært emne at tage stilling til, fordi man måske både som forældre og bedsteforældre har svært ved at tænke, at det overgik os. Det har vi ikke lyst til. Men man skal selvfølgelig tage stilling, og det kan godt være lidt et sårbart og tabubelagt emne. Desværre.

- Men jeg håber, det for nogen kan give mening.

Borgerforslaget løber ind til den 13. maj 2023.


Nyhedsoverblik