¨

Snuppet med 147 km/t tæt på dødskryds

Foto: TV ØST

I juni sidste år mistede Bente Høegh livet, da hun i sin bil ville krydse Karlshøj fra Østre Brøderupvej, som ligger mellem Næstved og Præstø.

Dengang 22-årige Jannick Sylvest Hansen kom bragende nordfra med mindst 142 kilometer i timen, og da han ramte Bente Høeghs bil, var sammenstødet så kraftfuldt, at den eksploderede. Den unge mand blev senere idømt to års ubetinget fængsel og en frakendelse af kørekortet i otte år.

Så galt gik det heldigvis ikke, da politiet i fredags foretog en større aktion med fotovogn fra klokken 11.15 til 17.45. Det gjorde de ved krydset mellem Karlshøj og Engelstrupvej ved Tappernøje kun godt halvanden kilometer fra stedet, hvor den voldsomme dødsulykke fandt sted.

Her kom en enkelt bilist helt op og matche Jannick Sylvest Hansens dødshastighed, idet vedkommende blev fotograferet komme bragende af sted med 147 kilometer i timen - mere end dobbelt så hurtigt som den tilladte hastighed på 70.

Det skriver Sjællandske.

Fartovertrædelsen kommer til at koste en bøde på 6.000 kroner. Det er den højeste takst for et køretøj på under 3.500 kg på den type vej.

Samtidig får bilisten en ubetinget frakendelse af kørekortet. Hvor længe er op til en dommer at afgøre.

147'er-bilisten var dagens hurtigste, men også andre kørte med meget høj fart. To fik betingede frakendelser af deres kørekort, som yderligere ni fik klip i.

I alt passerede der 727 bilister køretøjer på strækningen, hvoraf de 72 fik fartbøder.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App