Skybrud slog Næstveds kloakker ud: Dobbelt så meget regn som de er bygget til

Regnvejret tirsdag i Næstved var dømt til at ende med oversvømmelser. Der faldt mere end dobbelt så meget regn, som kloakkerne i Danmark kan klare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke overraskende, at kloakkerne i Næstved ikke kunne klare presset fra det store skybrud i byen tirsdag. Der faldt nemlig mellem to og tre gange så meget regn i dele af byen, som de danske kloaknet er designet for at klare.

Det forklarer NK Forsyning, der står for kloakkerne, til TV2 ØST.

De danske kloaknet er designet til at kunne klare en nedbør på 130 liter pr. sekund pr. hektar i 10 minutter. Ved det store regnskyl i Næstved faldt der i den værste periode 270 liter vand – og målt over en halv time kom tallet op på 170 liter over en halv time.

- Det var et meget voldsomt regnvejr, og det ramte os oven i købet ekstra hårdt, fordi kloakkerne allerede fra start var fyldt efter nattens regnvejr, siger Peter Hougaard fra spildevandsafdelingen i NK Forsyning.

Læs også
Se billederne: Regionen ramt af voldsomme mængder vand
Læs også
Se billederne: Regionen ramt af voldsomme mængder vand

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Thomas Kyhn Madsen

Midtby blev hårdest ramt af skybrud

Det var især et område i Næstveds midtby, der blev hårdt ramt af regnen. Netop i midtbyen er der ikke mange naturområder eller haver, og derfor ramte regnvejret Næstved ekstra hårdt.

I det hårdest ramte område kunne regnen, da den var værst, fylde et olympisk svømmebassin på knap 16 sekunder. Regnen fortsatte dog i mere end en halv time.

- Regnen ramte Næstved meget forskelligt. Der er sat syv officielle regnmålere op ud over byen. Her viste de fem en almindelig mængde nedbør, mens kun to viste skybrud. Så det var meget koncentreret om midtbyen, siger Peter Hougaard. En af de målere, der målte skybrud, målte 48 millimeter regn over en halv time. Normalt defineres et skybrud som værende 15 milimeters regn på en halv time.

Læs også
Stort regnskyl rammer dele af Sjælland: Kloakdæksler bliver skudt op
Læs også
Stort regnskyl rammer dele af Sjælland: Kloakdæksler bliver skudt op

Artiklen fortsætter under kortet.

Det var et ret klart afgrænset område i Næstved, der blev ramt af skybruddet tirsdag formiddag, oplyser NK Forsyning. Området er defineret af den optegnede cirkel på kortet.
Det var et ret klart afgrænset område i Næstved, der blev ramt af skybruddet tirsdag formiddag, oplyser NK Forsyning. Området er defineret af den optegnede cirkel på kortet. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors - montage af TV2 ØST.

Vand løb i kanalen

De store vandmængder søgte mod de lavest beliggende områder i Næstved, hvor der blev oversvømmelse. På Havnegade blev kloakdæksler skudt op af vejen, og Viadukten under jernbanen blev omdannet til en dyb sø. Samtidig blev en række overløbsventiler presset op, så regnvandet kunne løbe direkte fra og ud i kanalen i Næstved.

 

Sådan ser det ud i Næstved tirsdag formiddag.
Sådan ser det ud i Næstved tirsdag formiddag. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Kloaknettet i Næstved er bygget sådan, at når der kommer så stort pres på rørene, så er der en række sikkerhedsventiler, som går op. Her blev en række ventiler i midtbyen udløst, men ikke dem alle. Det er klart, at der nok de kommende dage vil kunne måles et lidt højere niveau af kolibakterier i kanalen – men spildevandet var fortyndet så meget af regnvand, at det i praksis ikke har den store betydning, siger Peter Hougaard.

Billeder efter regnen viser, at kanalen faktisk gik over sine breder inde i Næstved by.

Læs også
Skybrud: Brandfolk og Beredskabsstyrelsen indsat på sygehus
Læs også
Skybrud: Brandfolk og Beredskabsstyrelsen indsat på sygehus

Skole hårdt ramt

Hos Næstved Kommune blev man overrasket over skybruddet, der ikke på forhånd var varslet af DMI. Oversvømmelserne er dog ikke overraskende for kommunen, siger Søren Bo Lyderik, der er Risikokoordinator i Næstved Kommune, og blandt andet står for det skadesforebyggende arbejde.

- Det er klart, at vi i dag har drøftet situationen i går – også i lyset af, at der kommer mere regn efterhånden som tiderne går. Det er noget som vi kommer til at se på, selvom det jo var en helt usædvanlig situation, som vi så i Næstved tirsdag, siger risikokoordinatoren.

Viadukt i Næstved oversvømmet.
Læs også
Flere biler fanget i oversvømmelser
Viadukt i Næstved oversvømmet.
Læs også
Flere biler fanget i oversvømmelser

Han fortæller, at kommunen endnu ikke har fuldt overblik over hvor galt det gik i de kommunale ejendomme.

- Vi har en del problemer på Kildemarkskolen, der fik vand i kælderen, men vi mangler endnu at gøre op, præcist hvor slemt det gik, siger han.

Kildemarkskolen er en af de kommunale bygninger, der er blevet hårdt ramt af vandet.
Kildemarkskolen er en af de kommunale bygninger, der er blevet hårdt ramt af vandet. Foto: TV2 ØST

Søren Bo Lyderik understreger dog, at selvom kommunen fortsætter arbejdet med at udvide kloaknettet og forbindelsen til rensningsanlægget, så vil man ikke kunne undgå problemer, når det regner så meget, som det gjorde tirsdag.

- Det var en hændelse, som vi kun skal forvente en gang på 20 år. Det er virkelig sjældent, at det går så galt som nu, siger han.

Regn Kalundborg
Læs også
DMI: Sjælland blev hårdt ramt af skybrud – og der kan være mere på vej
Regn Kalundborg
Læs også
DMI: Sjælland blev hårdt ramt af skybrud – og der kan være mere på vej

Nyhedsoverblik