Skuffede asylansøgere skaber debat

Det har skabt stor debat, at tre iranere fra teltlejren i Næstved torsdag valgte at stå frem og fortælle, at de nu tager tilbage til Iran, fordi de er skuffede over forholdene i Danmark, og fordi de i bund og grund havde et fint liv i hjemlandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark var langt fra det land, de havde håbet på at komme til, så nu tager Zanyar, Said og Mohammad tilbage til Iran, og den historie har i den grad pustet liv i debatten om flygtninge og migranter.

De tre iranere bor i teltlejren i Næstved og fortalte torsdag deres historie på TV ØST. De kritiserer forholdene i lejren, hvor pladsen er trang, og hvor udsigterne til en samtale om asyl ligger op mod 11 måneder ude i fremtiden. De tre var hverken forfulgte eller truede i deres hjemland. De havde bare hørt om, at livet i Europa var godt, sparede mange penge sammen og tog den lange og farlige vej mod nord med håbet om at etablere et liv med hus og job.

Tager fokus fra dem, der har brug for hjælp

Den type er af mange blevet kaldt bekvemmelighedsflygtninge, og det forarger da også flere på TV ØSTs Facebookside, at d'herrer har gjort forsøget sammen med en strøm af mennesker, som er flygtet fra krig, trusler og rædsler. Næsten 300 har kommenteret opslaget, der er blevet delt af 400 personer, mens det korte videoindslag på siden er set af 49.000.

- Er sgu træt af den del af dem, der er bekvemmelighedsflygtninge og ikke rigtige flygtninge, som de udgiver sig for at være. Det er hovedsagelig dem der brokker sig mest og beklager sig over de ikke har fået det "luksus" som rygtet nok har lydt i deres hjem land...

De ødelægger det for de 'rigtige' flygtninge som er her for at søge asyl.. De som gerne vil integrerer sig i landet, uddanne sig, søge efter et job og kunne leve med vores normer og regler.., skriver Niels H. Johansen for eksempel, og Mie Tedaldi Andersen er enig:

- Er overrasket over, at de ikke tænker på hvor mange der søger asyl i de forskellige lande og hermed byer i landene. ingen kan trylle boliger etc. frem nogle steder. og nu rejser de hjem igen, for de havde det faktisk meget godt derhjemme og svært at søge asyl? de gør det altså ikke nemt for en, at føle sympati... de burde tænke sig om, inden de stiller op til fjernsynet, så de af deres folk som virkelig kæmper og blir, de bliver hørt.

De fleste bliver anerkendt som flygtninge

Der er ikke præcise tal på, hvor stor en del af de flygtninge og migranter, der kommer til Danmark, som er berettiget til at få asyl. Men Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, peger på, at det ikke er alle fra Iran, der er så heldige som Zanyar, Said og Mohammad at have haft en godt liv i Iran.

- Iranere flygter fra andre ting end krig. De flygter fra forfølgelse fra myndighedernes side, fra fængslinger og fra tortur, men når det så er sagt, så bliver langt størstedelen af de asylansøgere, der kommer til Danmark, anerkendt som flygtninge, og hvis vi ser på gruppen af iranere, så blev omkring 69 procent af de iranske asylansøgere anerkendt som flygtninge i 2015. Generelt er anerkendelsen høj og ligger på nogen og 80 procent af de asylansøgere, der kommer til Danmark. Det er typisk folk fra Syrien, hvor der er borgerkrig og fra Eritrea, hvor der sker ganske alvorlige overgreb på menneskerettighederne, men også fra Iran, Irak og Afghanistan, hvor folk også udsættes for overgreb dagligt.

Eva Singer er enig i, at de tilrejsende må tilbage til hjemlandet, hvis det viser sig, at de ikke er berettiget til asyl.

- Netop derfor vi har en asylprocedure, hvor ansøgene bliver interviewet af myndighederne, så dem, der ikke har behov for beskyttelse, bliver sendt hjem.

Et glansbillede

Hos Dansk Flygtningehjælp forsøger de at informere ansøgerne om reglerne for asyl, men ikke alle er klar over, hvad det kræver at få ophold i Danmark. Zanyar, Said og Mohammad havde set i tv, at man i Europa havde frihed til blandt andet at gå på diskotek og spille musik, og de kom hertil med et noget anderledes billede af, hvordan tingene fungerer, hvilket flere også påpeger i Facebookdebatten.

- Hvor er det trist - de er jo blevet fejlinformeret hjemmefra, og de har ofret SÅ meget, fordi de troede på løfter om velkomst, hus, bil og godt job til høj løn. Så der er da ikke noget at sige til at de er skuffede - de ved jo ikke, at selvom vi har det godt i Danmark, så er der hverken boliger eller job, for danskerne venter selv i mange, mange år - og mange danskere får aldrig hus, bil eller godt lønnet job, skriver Bente Elisabeth Ravn, og Simone Josefine Dønvang, der fortæller, at hun har haft en del med iranere at gøre, mener også, at de har haft et lidt for rosenrødt billede af det land, de kom til.

- De er kommet til Danmark på et andet grundlag end flygtninge - Iranere er ikke flygtinge ved mindre de er politiske forfulgte, hvilke disse tre herrer ikke er. Som sagt har jeg haft en del med Iranere at gøre, og deres skuffelse bunder i den glansbillede forestilling de har om Danmark (De er store fans i øvrigt!) I Iran må de ikke drikke og danse offentligt, og grunden til at de her herrer er kommet til Danmark er for at være frie til at gøre alle de ting at de ikke må i Iran. Dertil, når de så oplever at de har endnu mindre frihed i Danmark end de havde i Iran, er det klart at de er skuffede.

Her kan du se indslaget med Zanyar, Said og Mohammad fra torsdag aften:

 


Nyhedsoverblik