¨

Skolenavne uden logik står muligvis til ændring

Skoleinspektøren her på LI. Næstved Skole, afdeling Karrebæk er træt af de lange, besværlige skolenavne. Foto: TV2 ØST

Efter 17 skoler i Næstved Kommune i 2016 blev lagt sammen til seks har de haft besværlige navne, der ikke giver mening, mener skoleinspektør.

17 skoler fik i 2016 nye navne i forbindelse med, at skolerne blev slået sammen til seks skoler med fælles ledelse.

Men nu vender de gamle, velkendte navne på Næstveds folkeskoler måske tilbage, skriver sn.dk.

Der er desværre mange eksempler på skolenavne, der ikke giver mening

Lars Hoppe Søre (B), formand for Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget skal efter nytår diskutere navnelegen, efter en skoleleder fra byen har henvendt sig til politikerne.

- Der er desværre mange eksempler på skolenavne, der ikke giver mening, siger udvalgsformand Lars Hoppe Søre (R).

Skoleleder: - Jeg synes, det er unaturligt

Navne som Ellebækskolen, afdeling Kalbyris og afdeling Kildemark og Fladsåskolen, afdeling Mogenstrup, afdeling Korskilde og Holmegaardskolen, afdeling Fensmark og afdeling Toksværd er ikke de mest mundrette navne, hvis man spørger skoleinspektøren på skolen i Karrebæk.

Det er ham, der har henvendt sig til børne- og skoleudvalget.

Han er ellers tilfreds med sammenlægning af skolerne i 2016, der var årsag til navneændringerne, men navnene fungerer bare ikke, mener han.

- Når jeg taler med skolefolk ved de ikke, hvad Kobberbakkeskole er. Men Sct. Jørgens skole, kender de. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App