Skoleleder efter overfald på 12-årig pige: - Det er rigtig ubehageligt

Skolelederen for Kobberbakkeskolen i Næstved kalder overfaldet af den 12-årige pige ubehagelig og prøver at hjælpe både forældre og elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er en rystet skole i Næstved dagen, efter en af deres elever fra sjette klasse torsdag blev antastet på vej til skole klokken 08.10. 

Den 12- årige pige blev antastet af to mænd i en rødbrun bil. Det lykkedes dog pigen at slippe væk og løbe over til skolen. 

- Det, der var vigtigt for os i går, det var at tage imod pigen, da hun kom i skole og snakke med hende. Hun var rimelig cool og rolig og havde håndteret det rigtig fint. Så gik hun ud sammen med en lærer og fortalte de andre kammerater på sjette og syvende årgang, hvad hun havde oplevet, da de godt kunne mærke, at der var sket noget, siger skoleleder på Kobberbakkeskolen Klaus Da Cunha. 

Læs også
12-årig pige overfaldet på vej til skole - nu kommer politiet med flere oplysninger
Læs også
12-årig pige overfaldet på vej til skole - nu kommer politiet med flere oplysninger

Skolen har siden hændelsen forsøgt at berolige både forældre og elever, der er rystede efter episoden.

- I dag er der børn og forældre, der er bekymrede og urolige, derfor prøver vi at få fat i PPR, kommunens psykologer, da der kan være børn, der har brug for at tale om, hvad er det er, der sker, hvordan de skal agerer og så videre. Det er det, vi håndterer i dag, siger Klaus Da Cunha.

Gå ikke alene i skole 

Ud over at tale med eleverne i klasserne fredag, er der også blevet sendt besked ud til forældrene. Først blev der sendt besked ud til forældrene på sjette årgang, mens der også er sendt besked ud til forældrene på alle Kobberbakkeskolens fire afdelinger. 

Her bliver der orienteret om episoden, og hvordan skolen har været i kontakt med politiet, og de nu er i gang med at efterforske. Derudover opfordrer de til, at man tager en snak med sit barn. 

Læs også
Politiet søger vidner i mulig bortførelsessag – greb fat i 12-årig pige
Læs også
Politiet søger vidner i mulig bortførelsessag – greb fat i 12-årig pige

- Alle ved jo, at den her episode skete på Orenæsvej, så det er vigtigt at blive gjort opmærksom på, at der er noget i vores område, vi skal tale med børnene om. Så kan de også være ekstra opmærksomme, siger Klaus Da Cunha og fortsætter:

- Lige nu anbefaler vi at gøre børnene opmærksomme på, at det ikke er noget, der sker hver dag, men også at man teamer op med hinanden, når man skal tage til og fra skole, og man ikke kører alene, siger Klaus Da Cunha.

Politiet vil gerne høre fra folk, hvis de har set eller hørt noget. Det samme gør Kobberbakkeskolen, der også opfordrer man kontakter politiet på 114.

- Vi prøver at tage os af og håndtere de børn, der er rigtig bekymret og bange. Det er vores førsteprioritet, siger Klaus Da Cunha.