Skolegang hindrer fyringer i Næstved

Virksomheden Novenco i Næstved prøver at undgå fyringer med et nyt initiativ. Medarbejderne skal på skolebænken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cirka 80 ansatte hos Novenco i Næstved skal i skole. Dermed håber virksomheden at undgå fyringer, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Vi er inde i en periode med nedgang. Og vi vil gerne uddanne vores ansatte, så vi får mere kompetente medarbejdere. Derfor har vi lavet denne aftale, siger Novencos produktionschef Anders Christensen.

Alle 180 medarbejdere skal scannes af VUC Storstrøm i dansk, matematik, it og engelsk. Planen er, at cirka 80 af dem skal på skolebænken. Resten skal på arbejdsfordeling.

Novenco fremstiller produkter til blandt andet opvarmning, ventilation og brandslukning.


Nyhedsoverblik