Skolebørn udsætter ørreder

3. klasse elever skal fredag udsætte 8.000 ørreder i Fladsåen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Johannes Tønder

Fredag modtager Næstved Kommune 8000 ørreder fra Produktions-højskolen Elsesminde på Fyn. Planen er at sætte ørrederne ud i Fladsåen ved Mogenstrup, hvorefter fiskene skal svømme ud i havet for at vokse sig store. De skulle så gerne vende tilbage til Fladsåen næste år for at yngle. Projektet skal dermed hæve den svindende bestand af ørreder i Fladsåen.

Ivrige skolebørn

At udsætte 8000 fisk er et stort projekt, så kommunen får hjælp til udsætningen af en flok 3. klasses elever.  De ivrige elever er på tur og overnatter for tiden på Svenstrup Naturskole.

Eleverne kommer cyklende ud til udsætningsstedet ved Vejlø-broen fredag formiddag.

Ud i det fri

Ørrederne er opdrættet på Produktions-højskolen Elsesminde på Fyn. De er oprindeligt indsamlet som æg af elever fra Produktionsefterskolen i Ringsted. Ørrederne blev udklækket på skolen og efterfølgende sendt til Elsesminde for at blive opdrættet. De sendes nu tilbage til Fladsåen, hvor de oprindeligt blev indsamlet for igen at blive sat ud i naturen.

 


Nyhedsoverblik