Skole i Næstved ramt af fnat

Fire elever på EUD i Næstved har fået konstateret fnat, men man skal ikke være bekymret, hvis man har været på skolen, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire elever på ZBC’s erhvervsuddannelse i Næstved, EUD, har fået konstateret fnat.

Det oplyser kommunikationschef Michael Winther-Rasmussen til TV ØST.

- Vi har haft fire tilfælde, og alle eleverne er blevet orienteret i mandags. Vi har informeret alle elever om, hvad det er, og hvordan de skal håndtere det, siger han.

Fnat
Læs også
Sådan stopper du fnat i at sprede sig
Fnat
Læs også
Sådan stopper du fnat i at sprede sig

Maner til besindighed

Da fnatudbruddet er så begrænset, kommer det ikke til at påvirke undervisningen på uddannelsen.

quote Man skal ikke være bekymret, hvis man har opholdt sig på skolen

Michael Winther-Rasmussen, kommunikationschef, ZBC

- Vi fortsætter undervisningen som normalt, men vi har gjort eleverne opmærksomme på, at de skal være ekstra omhyggelige med at vaske fingre og spritte efter, siger Michael Winther-Rasmussen.

Han maner samtidig til besindighed.

- Opfordringen vil jo altid være, at man skal søge læge, hvis man er syg, men man skal ikke være bekymret, hvis man har opholdt sig på skolen, siger kommunikationschefen.

Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Fnat-angreb koster skole flere hundrede tusind kroner
Sct. Jørgens Skole  fnat
Læs også
Fnat-angreb koster skole flere hundrede tusind kroner

Fnat kostede skole 800.000 kroner

I december sidste år blev Kobberbakkeskolen i Næstved ramt af et stort fnatudbrud. Udbruddet var så massivt, at skolen måtte holde lukket i flere dage, og samtlige af skolens 12.000 kvadratmeter skulle rengøres.

Fnat-rengøringen kom til at koste skolen omkring 800.000 kroner.

Kobberbakkeskolens Afdeling Sydby i Næstved lukkede i en periode, mens der blev gjort rent.
Kobberbakkeskolens Afdeling Sydby i Næstved lukkede i en periode, mens der blev gjort rent. Foto: TV2 ØST
 
  Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik