Særlig fødselsdag - dygtige politihunde har fulgt færten i 75 år

Mandag kunne Dansk Politihundeforening afdeling Næstved fejre 75 års fødselsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige efter 2. verdenskrig, den 31. august 1945, blev Dansk Politihundeforening afdeling Næstved stiftet.

Mandag var det præcis 75 år siden, og det blev fejret ved, at klubben inviterede alle interesserede til jubilæum, hvor man blandt andet kunne få indblik i, hvordan hundene bliver trænet til daglig.

quote Vi ved jo i teorien ikke, hvor tyven vil løbe hen, så derfor er det sindssygt vigtigt, at hunden kan kravle op i højderne

Ida Borberg, medlem af Næstved Politihundeforening

Man kunne for eksempel opleve, hvordan hundene gennemsøger et gerningssted, eller hvordan de bliver trænet til at fange en gerningsmand på flugt.

- Det er jo miljøtræning, kan man sige. Den skal kunne kravle på alle ting, og den skal kunne hoppe op ad ting for at finde personer. Vi ved jo i teorien ikke, hvor tyven vil løbe hen, så derfor er det sindssygt vigtigt, at hunden kan kravle op i højderne, siger Ida Borberg, medlem af Næstved Politihundeforening.

Forening for alle

Dansk Politihundeforening Næstved afdeling er en af de i alt cirka 50 lokalafdelinger, der eksisterer i Dansk Politihundeforening. Foreningen er for alle, og medlemmerne er en god blanding af både hundeførere fra politiet samt almindelige brugshundeinteresserede mennesker.

- Politihundeforeningen blev stiftet af Næstved for at give politibetjentene, altså hundeførerne i politiet, mulighed for at træne sammen med private mennesker, som har samme interesse, siger Susanne Gregersen, medlem af Næstved Politihundeforening.

Schæfer
Læs også
Narkobilist stak af - fanget af politihund
Schæfer
Læs også
Narkobilist stak af - fanget af politihund

Én af hundeførerne fra politiet, som finder værdi i at træne i foreningen, er Torben Andersen, der er narkohundefører i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han har trænet sine hunde i foreningen i intet mindre end 25 år.

- Jeg er medlem for at lære af hinanden. Både de civile og politiet kan lære af hinanden, og derfor har jeg været her i 25 år. Det synes jeg har været rigtig sjovt og spændende, siger han.

Der er sket en del, siden foreningen blev stiftet i 1945. I dag er hundene nemlig langt dygtigere og mere specificerede i de forskellige discipliner.

quote Man har for eksempel fundet ud at, at hunde kan søge på vand. Det har man ikke vidst før

Susanne Gregersen, medlem af Næstved Politihundeforening

- Man har lært at udnytte hundens sanser bedre og finde ud af at bruge dem i forskellige øjemed. Man har for eksempel fundet ud at, at hunde kan søge på vand. Det har man ikke vidst før, siger Susanne Gregersen, medlem af Næstved Politihundeforening. 

I den lokale afdeling i Næstved er der omkring 60 medlemmer. Cirka halvdelen af medlemmerne træner og deltager aktivt i konkurrencer med egen hund. Andre medlemmer fungerer som dommere, figuranter og instruktører.


Nyhedsoverblik