Rocker anholdt for "bøssesvin"

En 30-årig mand med relationer til rockermiljøet sikrede sig torsdag aften hele 2 sigtelser for blandt andet at kalde politifolk diverse ukvemsord i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke så smart at lade sin vrede gå ud over politiet, og torsdag aften kostede det en 30-årig rocker 2 sigtelser.

Manden blev standset ved en rutinemæssig kontrol på Gallemarksvej i Næstved, hvorfra han endte med at blive bortvist.

Bortvist og vendte tilbage

Den 30-årige ville dog ikke forlade stedet, så politiet sigtede ham i første omgang for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Da han endelig forlod stedet, var det kun for en kort stund, og da han vendte tilbage, havde han et par knap så flatterende ord med.

Han kaldte betjentene diverse ukvemsord som bøsser og bøssesvin, og det takserede patruljen til en sigtelse efter straffeloven. Samtidig blev rockeren taget med på stationen, men blev løsladt igen efter afhøring. Anholdelsen skete omkring klokken 18.


Nyhedsoverblik