Rituelt dræbt mand var ikke dansk

Arkæologer et kommet et skridt videre i en meget gammel mordgåde fra Tappernøje. Offeret i et rituelt drab kom ikke fra Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var efter alt at dømme ikke nogen dansk mand, der blev mellem år 600 og 700 efter vor tidsregning blev dræbt i et religiøst ritual i Hundstrup Mose mellem Tappernøje og Mogenstrup.

Det viser ny forskning foretaget af Nationalmuseet. Det skriver Sjællandske.

Som forberedelse til en ny udstilling om religiøse drab har Nationalmuseet nemlig foretaget nye analyser af liget, der blev fundet i 1940’erne. Liget blev fundet i en grav sammen med i alt syv mennesker, der alle bar tegn på at være blevet udsat for rituelle drab.

Analyserne viser, at manden er vokset op et sted med bjerge og grundfjeld – eksempelvis Norge, Sverige, Tjekkiet, Frankrig eller Skotland.

Fødselsstedet sammenholdt med en række skavanker, der tyder på hårdt fysisk arbejde, får derfor Nationalmuseet til at overveje, om de syv dræbte måske var trælle, der af samme grund var blevet ført langt væk fra deres fødesteder.

Udstillingen med den dræbte mand kan ses i Nationalmuseets forhal indtil den 28. september.


Nyhedsoverblik