Retssag om 11 voldtægter af ekskæreste fortsatte i dag: Kvinde afgav sin forklaring

Retssagen om den 39-årige mand, der er tiltalt for blandt andet 11 voldtægter af sin ekskæreste, fortsatte i dag. Her skulle kvinden afgive forklaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag fortsatte retssagen mod den 39-årige mand fra Næstved, som er tiltalt for 11 voldtægter af sin 34-årige ekskæreste.

Ved dagens retsmøde afgav den 34-årige kvinde sin forklaring. Forklaringen blev givet for lukkede døre på grund af kvindens psykiske tilstand.

I alt er manden tiltalt for 24 forhold. Udover voldtægterne er han også anklaget for grov vold og vidnetrusler mod kvinden. Ved første retsmøde den 14. februar nægtede den 39-årige mand sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet skulle han have bundet kvinden til en seng i kælderen med ledninger og reb. Han skulle også have tvunget kvinden ind under en iskold bruser, og han har ifølge anklageskriftet også hældt to liter cola ud over kvindens ansigt. 

retten_naestved_fra_cng1.jpg
Læs også
Tiltalt for 11 voldtægter af ekskæreste: Vi bandt hinanden i leg og spænding
retten_naestved_fra_cng1.jpg
Læs også
Tiltalt for 11 voldtægter af ekskæreste: Vi bandt hinanden i leg og spænding

Forsvarer: Et dominant forhold

Ifølge anklageren har kvinden følt sig fanget i forholdet. 

Dokumentation, som viste blå mærker på kvinden og den 39-åriges forklaring gav ved første retsmøde et indtryk af et dominant forhold, som den tiltaltes forsvarer anså som ikke så ualmindeligt.

- Det, der fremstår efter bevisførelsen i dag, efter den forklaring min klient har givet, det er, at man har bundet hinanden, og det har man gjort i leg og i spænding. Det er jo set før, og hele samfundet har også higet efter det i de her 50 Shades Of Grey-tider, så så aparte er det heller ikke, lød det efter første retsdag fra Allan Vistisen, forsvarer for den 39-årige.

Retssagen er berammet til seks dage, og der forventes at falde dom 8. marts.


Nyhedsoverblik