Rejser i forurenede toge

Forureningen i dobbeltdækkertog er ti gange så høj som en central hovedgade i København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Passagerer og pendlere er godt forundrede over, at de faktisk rejser med DSB i massiv forurening.

Det er dobbeltdækkertogene på de sjællandske strækninger, den er gal med. Faktisk er koncentrationen af partikler inde i dobbeltdækkertogene 10 gange så kraftig som en hovedgade i det centrale København. Det viser en ny måling fra Teknisk Institut.

-       Det kommer meget bag på mig, det vidste jeg overhovedet ikke, fortæller Mille Bureau, der bor i Maribo.

Den høje forurening kommer fra de gamle diesellokomotiver, som trækker dobbeltdækketogene og ifølge DSB arbejder de på sagen.

-       Vi kan se, at vi kan udskifte de luftfiltre, der sidder i vores vogne med nogen, der er bedre til at forhindre at de her ting kommer ind og dermed, så kan vi reducere de her partikler med cirka 40 procent. Der er stadig en del tilbage og derfor arbejder vi så videre med andre tiltag, siger Ove Dahl Kristensen, der er teknikdirektør hos DSB.

Påvirkninger fra dieselolie er alvorlige og kan blandt andet være kræftfremkaldende.

-       Man skal selvfølgelig ikke sætte sit helbred på spil, når man kører tog, så det synes jeg da er ret utidssvarende, siger Mille Bureau.

De gamle diesellokomotiver vil med tiden blive skiftet ud med de mere moderne IC4-toge. 


Nyhedsoverblik