¨

Politiskudt mand fremstilles i grundlovsforhør

Politiets teknikere på arbejde fredag aften ved Næstved Storcenter efter en mand blev skudt i benet. Foto: René Lind

Manden der sent fredag eftermiddag blev skudt i benet af politiet efter at have truet flere personer med kniv ved Næstved Storcenter bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag formiddag.

Den 49-årige mand, der fredag eftermiddag blev skudt i benet af politiet og anholdt efter at have truet flere personer med kniv i Næstved, bliver lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Det oplyser Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST lørdag morgen.

- Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af formiddagen, men han kan af gode grunde ikke selv være til stede under grundlovsforhøret, siger Henrik Carlsen, der ikke kan udtale sig yderligere i sagen, da sagen, som alle andre sager med brug af politiets tjenestevåben, skal undersøges.

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal forestå undersøgelsen.

Der er dog i området, hvor manden blev skudt og anholdt, lørdag morgen fortsat opsat politiafspærring.

Har angiveligt boet i telt 

Ifølge TV ØSTs oplysninger var der tale om en psykisk uligevægtig mand, der blev skudt i benet efter at have truet flere i området med en kniv.

Manden har angiveligt i en periode boet i et telt i området.

- Manden havde løbet rundt med en kniv og truet blandt andet et par med en barnevogn med ordene "jeg slår også børn ihjel", fortæller et øjenvidne på stedet til TV ØST.

Episoden fandt sted i det boligområde, der ligger lige bag Næstved Storcenter.

Skudt tæt på børnehave

Manden blev skudt meget tæt på den børnehave, der hedder Ønskeøen - angiveligt da han nærmede sig institutionen bevæbnet med en kniv.

Trods skudet, så overlevede manden, og var ved bevidsthed, da han blev kørt til behandling på sygehuset, oplyser politiet til TV ØST.

 

01:23

Politiets teknikere på arbejde. Foto: René Lind

Luk video

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App