¨

Politikere siger nej til tilskud til lukningstruet festival

Sankt Peders Kirke i Næstved dannede ramme for en del af festivalens aktiviteter. Foto: Google Street View

Middelaldermusikfestivallen Næstved Early Music Festival får nej til en ansøgning om støtte for en kvart million kroner.

Næstved Kommune står ikke klar i kulissen med en stor check for at redde Næstved Early Music Festival. Det har politikerne i Kultur- og Demokratifestivallen i kommunen besluttet. Det skriver Sjællandske.

Festivalen havde ellers bedt politikerne om hjælp i form af et tilskud på 273.000 kroner til at rette op på den mest akutte gæld, som den pressede festival har måttet optage efter en økonomisk katastrofal festival i 2018.

Festivalen er blevet afholdt i Næstved to gange siden 2013, men det har ikke været nok til at etablere festivalen og gøre den levedygtig.

Bestyrelsen i festivalen skal nu drøfte, hvad de vil stille op.

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App