Politihunden Vargo standsede to tyve med bilen fuld af tyvekoster

En politihund var til stor hjælp for en patrulje, da de natten til onsdag ville standse to tyve, som flygtede fra en stjålet bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge mænd havde ikke held med at undslippe en politipatrulje i Fensmark ved Næstved natten til torsdag kl. 01.26. De unge mænd kørte i en stjålet bil, og derfor fik de patruljens opmærksomhed.
 
Da mændene forsøgte at undslippe til fods, sendte patruljen politihunden Vargo efter dem, der hurtigt fik standset dem.

Det viste sig, at de unge mænd på 20 år - en fra Næstved og en fra Faaborg - havde bilen fuld af tyvekoster i form af to mobiltelefoner, to stjålne pas, en Bose-højtaler og et par badesko. Samtidig fandt politiet koben, arbejdshandsker og flere lommelygter. Den ene mand havde desuden narko på sig. Begge blev sigtet for brugstyveri. 

Ved en ransagning i den ene mands hjem fandt politiet desuden to 48-tommers fladskærme, en bærbar computer og en låst iPhone. Manden erkendte, at han godt vidste, varerne var stjålet, da han købte dem. Han blev sigtet for hæleri. 


Nyhedsoverblik