Politiet søger vidner - telefonbutik udsat for røveri i Næstved

Mand truede sig til mobiltelefoner fra en butik på Farimagsvej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En telefonbutik på Farimagsvej i Næstved blev torsdag eftermiddag udsat for røveri, hvor en mand truede sig til at få udleveret mobiltelefoner. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 16:58 og søger torsdag aften efter manden.

- Taget i betragtning, at butikken ligger tæt på Næstved Banegård, og at mange mennesker har færdes i området på det tidspunkt, vil vi gerne høre fra nogen, der har bemærket en yngre mand med en hvid plasticpose, der måske har haft lidt travlt. Vi kunne godt tænke os at få nærmere klarhed over, hvor pågældende har bevæget sig hen efter røveriet, siger vagtchef Ole Hald. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge politiet truede manden med en pistollignende genstand.

Torsdag aften har politiet ingen oplysninger om mandens alder, men har udsendt følgende signalement: 

  • Iført sort hættetrøje
  • Sorte bukser
  • Sorte handsker
  • Løb fra stedet med en hvid plasticpose

Personer med oplysninger i sagen kan kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik