Politiet satser på solceller

Politiet har fået opsat solceller på 2 politistationer. På sigt skaffer det flere penge til at bekæmpe kriminalitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skyhøje elregninger hos ordensmagten hører snart fortiden til.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man taget første skridt i retning mod, at få opsat solceller på tagene af politistationerne i Næstved og Slagelse. Hvis planerne bliver godkendt af Bygningsstyrelsen, som ejer langt de fleste af politiets bygninger, så vil borgerne i fremtiden opleve et stærke politikorps, fortæller DR Sjælland.

- Der er ingen tvivl om, at samfundet generelt vil få gavn af, at vi udleder mindre CO2. Derudover vil politikredsens borgere også få gavn af, at vi bruger nogle af vores driftskroner anderledes. Vi kan altså flytte pengene fra elregningen over til vores kerneområder, som er at opretholde lov og orden og opklare kriminalitet, siger Erik Terp, der er stabschef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Også i Holbæk

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi behøver dog ikke køre ret langt for, at kunne se den nye teknologi i brug.

Hos søsterpolitikredsen på Midt- og Vestsjælland har man nemlig allerede et solcelleanlæg på toppen af Holbæk Politistation. Helt præcist er 110 solceller hver gang solen skinner med til, at spare ordensmagten for mange penge.

Samtidig har politikredsen forsøgt at ændre medarbejdernes mentalitet på arbejdspladsen ved fx, at sætte plakater op med slogans som "Sluk lyset, når du forlader kontoret" og "Sæt ikke computeren på standby - luk den helt ned".

Og De to tiltag har sammenlagt haft en stor effekt på både strømforbruget og pengepungen.

- I 2009, hvor vi startede op med kampagnerne, der havde vi et strømforbrug i politikredsen på 1,5 millioner kWh om året. Og da vi indberettede sidste gang i 2012, der var vi nede på 1,2 millioner kWh, siger politikommissær Jens Christensen og fortsætter.

- Omsat i nutidskroner giver det os en besparelse på lige omkring 400.000 kroner om året, så det er vi meget tilfredse med.

Skaffer flere penge til at fange kriminelle

Projekterne i Næstved, Slagelse og Holbæk er kun første skridt på vejen mod, at begge politikredsenes bygninger skal have solceller på tagene.

Allerede nu ser man på muligheden i Roskilde og Greve, ligesom politistationerne i Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov også skal energirenoveres i fremtiden.

Hos Bygningsstyrelsen, der ejer de fleste af politiets bygninger, ser man derfor store muligheder i den nye grønne tankegang hos ordensmagten. Og her lover kontorchef Christian Hauser, at man først kun lige er begyndt.

- Vi synes selvfølgelig, at det både er interessant og positivt, at vi kan bidrage til en energioptimering og en mere vedvarende energiform i fremtiden. Derfor vil vi løbende kigge på alle vores bygninger i fremtiden, så vi er langt fra færdige. Processen vil fortsætte de næste par år siger han og fortsætter.

- Drømmescenariet vil være, at vi i fremtiden ser politistationer overalt, som er energieffektive, optimale på indeklima og rigtig gode for vores lejere. Dermed har de nemlig de bedste muligheder for, at kunne udnytte deres aktiviteter på bedste måde, hvilket jo er at bekæmpe forbrydelser, siger Christian Hauser, kontorchef for vedligeholdelse og drift i Bygningsstyrelsen.


Nyhedsoverblik