Politiet på bar bund i hjemmerøveri-sag (VIDEO)

Politiet har ikke fået nogen brugbare henvendelser i forbindelse med fredagens hjemmerøveri i Næstved. Nu vil naboerne beskytte sig bedre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uhyggeligt. Det er det ord, der genlyder på Trompetvej i Næstved, når man taler med beboerne om hjemmerøveriet i fredags.

Under røveriet blev en 38-årig kvinde slået bevidstløs, hvorefter røverne stak af med værdigenstande fra huset.

Hør efterforskningsleder, Johannes Skree-Lassen, fortælle om hjemmerøveriet i videoen herunder:

- Jeg er selvfølgelig vred over det, men jeg er også rystet over det, fordi det er lige tæt nok på. Det er slet ikke noget, man havde forventet, fortæller Søren Jørgensen, der er genbo til den 38-årige kvinde.

TV2 ØSTs reporter har talt med beboerne på Trompetvej. Se deres reaktion herunder:

Politiet står på bar bund i sagen, og de håber på at flere vidner vil henvende sig.

Det kan enten være vidner, der har set en mørk-klædt mand skubbe til en kvinde og stjæle hendes pung fra Nettos parkeringsplads på Snerlevej 2 i Næstved omkring klokken 17 fredag eftermiddag.

Det kan også være vidner, der har observeret en mand i mørkt tøj, der omkring klokken 17.09 fredag eftermidadg hævede penge fra kvindens dankort på Erantisvej i Næstved.

Herunder kan du se kvindens færden i timerne op til hjemmerøveriet:

Endelig leder politiet også efter vidner, der har set noget mistænkeligt på Trompetvej fra klokken 17.30-18.30 fredag aften.

Hændelsen har naturligvis sat sine spor på beboerne på Trompetvej. Nu vil genboen til offeret øge sikkerehden i kvarteret sammen med Grundejerforeningen.

- Jeg vil tage kontakt til bestyrelsen og forsøge at etablere nabo-overvågning. For vi vil ikke have de her narrestreger i vores kvarter, det er helt urimeligt, mener Søren Jørgensen, der er genbo til den 38-årige kvinde.

TV2 ØST har søndag talt med kvindens mand. Han kunne fortælle, at de begge er meget påvirkede af episoden.


Nyhedsoverblik