Politiet finder efterlyst båd i omfattende bedragerisag i millionklassen

Borgerhenvendelser førte politiet på sporet af båden, som er en af adskillige varer, som er blevet købt og solgt videre på ulovlig vis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en omfattende sag om bedrageri for 10 millioner kroner er det lykkedes Midt- og Vestjællands Politi at finde en båd, der har været efterlyst i forbindelse med efterforskningen.

Det oplyser politiet på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Båden, der er af typen Finnmaster Pilot 7 weekend, blev efterlyst onsdag, hvor politiet i en pressemeddelelse bad borgere om hjælp til at komme med oplysninger i sagen.

I sagen har en nu varetægtsfængslet 30-årig mand fra Næstved, som politiet betragter som hovedperson, misbrugt flere personers identiteter og brugt falske dokumenter til at købe en lang række varer og solgt dem videre til privatpersoner på hele Sjælland. 

Efterlsning båd
Læs også
Politi efterforsker bedrageri for 10 millioner kroner - nu beder de om hjælp
Efterlsning båd
Læs også
Politi efterforsker bedrageri for 10 millioner kroner - nu beder de om hjælp

Heriblandt altså båden, som er blevet fundet i Nødebohuse i Hundested. Båden er blevet afleveret tilbage til ejeren, oplyser politiet.

Politiet leder fortsat efter en vinrød varebil af mærket Ford Transit Custom, som er monteret med gule blink i kølergitter på fronten, bagpå og på taget, og ni varmepumper af mærket Vølund til en anslået værdi af 1,2 millioner kroner.

I den forbindelse opfordrer politiet borgere, der er blevet tilbudt at købe disse varer eller har kendskab til salg af dem, at ringe på telefonnummeret 1-1-4.

Det er disse varer, som politiet fortsat efterlyser:

 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 
  Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

 


Nyhedsoverblik