Politiet efterlyste skildpadde - nu er ejermanden fundet

En skildpadde var tilsyneladende kravlet væk fra sin ejermand. Det oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holder du skildpadde som kæledyr?

Så skal du måske lige tjekke, om den stadig er i indhegningen eller terrariet.

Søndag eftermiddag er der nemlig blevet fundet en skildpadde på Bjergbakken ved Tybjerglille Bakker nær Næstved.

- Hvis der er nogen, der mangler sådan én formentlig i nærheden af Tybjerglille Bakker, så må man gerne ringe til politiet på 1-1-4, siger Ole Hald, vagchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var nogle beboere i nærheden, der fandt skildpadden og kontaktede politiet.

Det er vel ikke hver dag, at politiet finder sådan én?

- Nej, det er det ikke. Mon ikke der er nogle, der hurtigt finder ud af, at de mangler sådan én?

Opdatering
Clock27. jul 2019, kl. 16:28
Ejeren har meldt sig og er nu på vej til at blive forenet med skildpadden. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter. De takker for hjælpen.

 


Nyhedsoverblik