Politiet efterforsker formodet voldtægt

En kvinde er formentlig blevet udsat for voldtægt på en adresse i Næstved fredag formiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet undersøger i øjeblikket en formodet voldtægt i Næstved.

Voldtægten er angiveligt foregået fredag formiddag efter en fest aftenen forinden. Politiet modtager en anmeldelse først på eftermiddagen, og en patrulje kører herefter til stedet og anholder en 26-årig mand fra Roskilde.

- Da parterne kender hinanden, finder vi hurtigt frem til vedkommende, som vi efterfølgende afhører, siger Tom Stysiek, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og fortsætter:

- På grund af vidneforklaringer kan der sås tvivl om, hvorvidt det, der er sket, er strafbart, og derfor har vi vurderet, at der, som det ser ud nu, ikke er grundlag for fremstilling i retten, men vi fortsætter med at undersøge sagen.

Offeret, en 29-årig kvinde, der også er fra Roskilde, er blevet undersøgt på Center for Voldtægtsofre. Ifølge vagtchefen vil manden formentlig blive løstladt senere i dag, lørdag. 


Nyhedsoverblik