Politi snart færdige med sag om hospitalsklovne-penge

Politiet kan snart afslutte efterforskningen i sagen om en oversygeplejeske, der angiveligt har udskrevet syge børns penge til sig selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skrev angiveligt checks til sig selv

Udskrev en 60-årig oversygeplejerske på Næstved Sygehus penge til sig selv - penge der skulle være blevet brugt til hospitalsklovne-underholdning til kræftsyge børn?

Den sag er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu næsten færdige med at efterforske.

Det skriver Sjællandske.

Selvom sagen har snart to år på bagen, så er opklaringen blevet forsinket – blandt andet af  krakket i den lokale bank.

Sagen blev afsløret, da journalister så nærmere på billagene fra kontoen og fandt ud af, at der ikke kunne gøres rede for omkring 200.000 kroner.

Ikke sikkert, det er kriminelt

Politiet kan endnu ikke sige, om der er begået noget kriminelt i sagen.

Det står dog klart, at oversygeplejersken har overtrådt hospitalets retningslinjer for at forvalte kontoen.


Nyhedsoverblik