Politi: Skudsåret mand blev overfaldet og skudt i sit hjem

Mindst to mand stod bag episoden i Næstved i nat, hvor en 25-årig mand blev ramt af flere skud i sin lejlighed i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Teknikere fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder mandag formiddag på højtryk på at efterforske en skudepisode, hvor mindst to mænd midt om natten trængte ind i en 25-årig mands hjem i Næstved og ramte ham med flere skud.

Den 25-årige mand var ved bevidsthed, da han blev transporteret til Rigshospitalets Traumecenter, men er i kritisk tilstand, oplyser politiet i en pressemeddelelse. Han er i skrivende stund ved at blive opereret.

Anmeldelsen af skudepisoden indløb til politiet natten til mandag klokken 03.48, og politiet har siden været massivt til stede på adressen på Østre Ringvej i Næstved. Her er et større område omkring mandens lejlighed afspærret af politiet, der afsøger området med hunde. 

Skud næstved
Læs også
Mand skudt i Næstved: Gerningsmænd flygtede fra stedet
Skud næstved
Læs også
Mand skudt i Næstved: Gerningsmænd flygtede fra stedet

Vil gerne høre fra vidner

To personer har kortvarigt været anholdt i sagen, men er ikke gerningsmændene.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har oplysninger i sagen, eller som har set eller hørt noget.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik