Politi efter skyderi i Næstved: Efterforskningen fortsætter

Politiet efterforsker stadig sagen, efter en 30-årig mand blev ramt af flere kugler i Næstved natten til fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gerningsmanden bag skyderiet i Næstved er stadig på fri fod.

Derfor kører politiet videre med de tiltag, de satte i gang i går eftermiddags. Det fortæller efterforskningsleder, Kim Kliver.

- Vi fortsætter efterforskningen på fulde omdrejninger, siger han.

Mand løsladt

Politiet anholdte i går en mand, som de formentlig mente spillede en rolle i sagen. Men senere på dagen i går blev han løsladt igen.

- I den situation holder vi alle kort åbne, og da vi nåede til sidst på dagen i går, synes vi ikke, der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, siger Kim Kliver.

Politiet har endnu ikke anholdt andre i sagen.

Muligvis bandeopgør

Offeret det gik udover, var en 30-årig mand, der omkring klokken 00:30 natten til fredag blev ramt af flere skud på Parkvej i Næstved, hvorefter han blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.

Politiet oplyste allerede fredag om, at skyderiet muligvis er et opgør i bandemiljøet.

Hvad bygger I den teori på?

- Den bygger vi på de informationer, vi har i sagen, siger Kim Kliver.

 

 


Nyhedsoverblik