Plan om nye boliger og højskole i nedlagt kro

En aarhusiansk investor vil med Næstved Kommune i ryggen lave den nedlagte Mogenstrup Kro om til en almene boliger og en højskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Morgenstrup har den nedlagte Mogenstrup Kro stået tom siden 2007. Men efter otte års stilstand, ser det nu ud til at der kommer liv i 6500 kvadratmeter store lokaler.  

Bjørn Ibsen fra Aarhus er investor og idémanden bag projektet, som sammen med Næstved Kommune skal få det til at lykkes.

Planen er, at en del af ejendommen skal sælges til et boligselskab, så der kan laves mellem 16 og 30 lejeboliger. 

Golf skal være redningen

Resten skal bygges om til en højskole med golf som omdrejningspunkt, som kan huse omkring 60 elever. 

- Det her vil være et kæmpe løft for Mogenstrup og for golfklubben. De ser en masse potentiale i at der kommer golfhøjskole og unge golfspillere til. Det er jo vand på deres mølle, siger formanden for Lokalråd Fladså, Varny Mattsson.

Byggeriet forventes at komme til at koste et tocifret millionbeløb, og lige nu forhandles der med to boligselskaber, Fuglebjerg og Trollebo. 

Projektet er endnu ikke fuld ud finansieret, men Bjørn Ibsen forventer, at den nye højskole står færdig om halvandet år. Det vil sige i 2017.


Nyhedsoverblik